Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

274 mindske Selvinduktionen i den egentlige Lufttraad og Jordforbindelsen anvendtes flere parallelle Traade. Parallelt til Induktoren /’s sekundære Vikling (Fig. 165,i) var anbragt Kondensatoren C. Den opladedes af Induktoren og blev udladet gennem Gnistrummet G og Jordforbindelsen E2- Man opnaaede derved at faa en større Afladningsenergi. Ved Modtageren var Re-laiset — i Modsætning til Marconi’s Forbindelse—anbragt i Række med Kohæreren. I Aaret 1900 begyndte man at arbejde med afstemte Svingningskredse. Fig. 166,2 viser Strømskemaet over Afsenderen. Lufttraaden L forbindes over en foranderlig Selvinduktion S med Jord. Gnistrummets ene Pol var forbundet med Jord, medens den anden gennem en foranderlig Kapacitet C og Selvinduktionen knyttedes til Lufttraaden. Man benyttede i Afsenderen Hammerafbryder eller Kviksølv-Turbineaf bryder. For at opnaa den bedste Fjernvirkning blev Bølge- længden i Svingningskredsen afstemt til Lufttraadens Svingningstid. Modtageanordningen var en lignende (Fig. 166^). Der an-