Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

275 vendtes en Spole M, hvis Vikling i elektrisk Henseende svarede til Lufttraaden. Derved frembragtes en Spændingsbug, hvor Kohæreren anbragtes. Ved Hjælp af Spolen S og Kondensatoren C kunde Strømkredsen afstemmes efter Afsenderen. Kohæreren var en Vakuum-Glaskohærer i Lighed med Marconi’s Kohærer. Den ovennævnte Udførelse maa imidlertid ikke have været tilstrækkelig god, thi senere ændredes Strømskemaet for Afsenderens Vedkommende, som Fig. 166,3 viser. Denne Forbindelse lignede fuldstændig den Brauriske Svingningskreds med direkte Kobling, ligesom Marconi’s Forbindelse lignede den Brauriske Svingningskreds med indirekte Kobling. Der opstod derfor mellem de to tyske Selskaber en Patentstrid, som endte med deres Sammenslutning. De til det danske Fyrvæsen leverede Stationer (1901-1902) vare udførte efter dette System. b. Siemens-Braun. I Foraaret 1898 foretog Braun en Række Forsøg, ved hvilke der benyttedes en Frembringerkreds med Leydnerflasker. Svingningerne førtes ikke gennem Luften, men gennem Vand og Jord. Ved disse første Forsøg opnaaedes en Telegrafafstand af ca. 3 km gennem Vand og 1,5 km gennem Jord. Braun gik imidlertid hurtigt over til at eksperimentere med Telegrafering gennem Luften, og paa Grundlag af Beregninger og Forsøg, udførte i Forbindelse med Siemens & Halske, dannedes Systemet Siemens-Braun. Fig. 167 viser Strømskemaet til en Afsender og Modtager. Ved Hjælp af Induktoren I frembringes Svingninger i en 18» Fig. 166.