Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

306 En lignende Ordning er vist i Fig. 191,3 (Marconi). I hver Halvdel af den sekundære Spole induceres Spændinger, som paa Grund af Viklingsretningen ere modsatrettede. Fig. 191,4 viser et Strømskema med en enkelt Spole (Telefunken, Lodge-Muirhead, Stone (dobbelt Omsætning), Foster-King). 3. Direkte Kobling. Luftnettet L forbindes med nogle af Vindingerne i Spolen S (Fig. 191,5), hvis ene Ende er i Forbindelse med Kohærerens ene Pol, medens den anden over Kondensatoren C er forbundet med Jord. For at faa den største Paavirkning paa Kohæreren er det nødvendigt, at den staaende Bølge, som opstaar mellem S og d, har en Spændingsbug ved a. (Branly-Popp, Telefunken (ældre System)). Kun den ene Kohærerpol udsættes for den af Svingningerne frembragte Spænding. Det kan imidlertid ordnes saa-ledes (Fig. 191,e), at Kohæreren udsættes for en symmetrisk Paavirkning. Kohæreren har i dette Tilfælde 3 Poler (Rochefort). Ved den direkte Kobling er det nødvendigt, for at opnaa den bedste Virkning, at foretage en nøjagtig Indstilling af Luftnettets Tilknytningspunkt til Spolen S, men Afstemningen kan ikke blive saa skarp som ved den induktive Kobling. Anvendes de integrerende Detektorer, synes den direkte Forbindelse at være den fordelagtigste, da disse Apparater opsummere Paavirkningerne og virke for Strømstyrken, deler størst i den nederste Del af Luftnettet, Man anvender dog ogsaa induktiv Kobling, dels for at kunne svække Paa-virkningernes Styrke, hvad der i visse Tilfælde er nødvendigt, dels for at undgaa atmosfæriske Forstyrrelser. Ved saadanne Detektorer anvendes næsten udelukkende Modtagelse med Telefon. Fig. 192,a viser en direkte Forbindelse (Marconi, Telefunken, de Forest og Fessenden). (De forskellige Hjælpekondensatorer, Batterier etc. ere ikke viste). I Fig. 192,b er vist en induktiv Kobling (Telefunken) og i Fig. 192,c en direkte Kobling (Shoemaker).