Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

r ä s 307 I det efterfølgende omtales Telegrafsystemer med udæm-pede Svingninger. Disse kunne iøvrigt overføres til Luftnettet og Detektorerne paa en lignende Maade som ovenfor beskrevet. Poulsen. 106. I § 13, Side 22 er det omtalt, at elektromagnetiske Svingninger kunne fremkaldes i Kondensatorkredse: a) ved Gnistudladninger. b) af Jævnstrømslysbuer. Det er paavist foran, at de paa den under a nævnte Maade frembragte Svingninger ere dæmpede, og at de udsendes med et i Forhold til deres Varighed meget stort Tidsmellemrum. Fig. 192. De forskellige væsentlige Mangler, der, som tidligere omtalt, klæbe ved Anvendelsen af dæmpede Svingninger, und-gaaes for største Delen, naar udæmpede Svingninger benyttes. Saadanne Svingninger kunne frembringes ved Hjælp af Duddell’s Svingningskreds. Det frembragte Vekseltal er dog for ringe til, at Svingningerne kunne benyttes i Radiotelegrafien. Valdemar Poulsen opnaaede (§ 13 b, Side 30) en betydelig Forøgelse i Svingningstallet ved at anvende 3 Midler: 1. Lysbuen holdes brændende i Brint eller en brintholdig Luftart. 2. Afkøling af den ene eller begge Elektroder. 3. Lysbuen omgives med et Magnetfelt. Ved disse Midler kan Vekseltallet ved en passende Kapacitet og Selvinduktion bringes op til over 2-10® pr. Sekund. Til sine første Forsøg benyttede Poulsen vandrette Kul, og 20*