Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
Naar Induktoren fødes med Jævnstrøm eller Vekselstrøm, faar man i Almindelighed et forholdsvis ringe Antal kraftige, men stærkt dæmpede Udladninger pr. Sekund. Antager man, at en Svingningskreds har en Frekvens paa 1 Million og afbrydes Induktorens Primærstrøm ca. 100 Gange pr. Sekund, skal man for hver Afbrydning have 10 000 Svingninger i Frembringerkredsen. Men paa Grund af den forholdsvis stærke Dæmpning, aftager Spændings — (Strømstyrke—) Amplituderne saa hurtigt, at man kun opnaar faa Gnister i Gnistrummet. Lad det opnaaede Svingningstal være 20; deres Varighed er da yo % 00 Sekund. Der indtræder derfor en forholdsvis lang Pavse, nemlig Sekund, inden de næste Svingninger begynde. Vilde man aflægge Svingningerne i Kurveform og give hver Svingning en Abscisse = 1 cm, blev hele Længden af de 20 Svingninger 20 cm. Afstanden til den næste Svingningsgruppe blev da 10 000 cm.
Da det ved Talen drejer sig om indtil nogle Tusinde Svingninger pr. Sekund (den højeste musikalske Tone har ca. 4000QSvingninger) er det klart, at der udkræves langt flere Svingninger end de, der paa almindelig Maade kan frembringes i et Gnistrum. Man har derfor forsøgt at benytte særlige Konstruktioner af Gnistrum, dog uden gode Resultater.
113. Radiotelefoni med udæmpede Svingninger. Man har ogsaa prøvet at benytte Højfrekvensmaskiner (Tesia, Fessenden, Ruhmer), men som tidligere omtalt (§ 13, Side 32) er det meget vanskeligt at fremstille Maskiner med tilstrækkelig høj Frekvens, og de afholdte Forsøg med Telefoni ad denne Vej have først i den seneste Tid ført til praktiske Resultater.
Duddell’s og Simon’s Undersøgelser over Frembringelsen af udæmpede Svingninger førte straks Tanken hen paa disses Anvendelse ved Radiotelefoni, men det forholdsvis lave Svingningstal var, ligesom ved Radiotelegrafien, en Hindring for at løse Problemet paa tilfredsstillende Maade.
a. Poulsen’s Metode til Frembringelsen af et højt Vekseltal har banet Vejen for en Radiotelefoni over større Afstande, og Poulsen var selv den første, der foretog Forsøg med en saadan Telefonering.