Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

328 I Fig. 211, a og b er vist to forskellige Forbindelsesmaader. I a er -Mikrofonen direkte indsat i Lufttraaden, medens b viser Mikrofonen induktivt forbundet med Lysbuens Primærkredsløb. Der anvendes intet Magnetfelt ved Lysbuen. Naar man taler ind i Mikrofonen, forandres Modstanden i denne, og Modstandsændringerne bevirke en Variation i Amplituden af de Svingninger, som udstraales fra Nettet. Som Modtager benyttes en af Poulsen’s a Fig. 210. almindelige Modtageanordninger med Termodetektor. De i Modtagerer» inducerede Svingninger ville paa Grund af deres varierende Amplitude fremkalde en varierende Strømstyrke i Telefonen, o: dens Membran vil bevæge sig i Takt med Mikrofonmembranen. Med en Modtager-Lufttraad paa kun 5 m Højde opnaaedes i Lyngby en Telefonafstand paa 200 m (1906). Poulsens videre Forsøg med Radiotelefoni traadte imidlertid i Baggrunden for hans Arbejde med Telegrafien, men nye Forsøg ere nu optagne, og det er lykkedes at overføre Musik til Stationen i Lyngby fra en Poulsens Forsøgs- station i Weissensee ved Berlin (Afstand ca. 400 km). b. Telefunken. Til Frembringelse af de udæmpede Svingninger benyttes den i § 107, Side 319, omtalte Metode med Lysbue mellem Kul og en vandafkølet Elektrode. Frembringerkredsen dannes af Lysbuen, en Kapacitet og Selvin-duktion. Induktivt til denne Kreds kobles Luftnettet. Den tilførte Energi varieres ved, at man taler ind i en med Luftnettet forbunden Mikrofon. Ved Modtageren benyttes en Schloemilch’s Detektor og en Telefon. Fig. 212. viser en Station. Fra Strømfordelingsbordet (til højre) føres Jævnstrømsledningerne over den venstre, bageste