Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

21 ¥ Vekseltallet er her forudsat konstant. Forholdene stille sig ofte saaledes, at Kapacitet og Selvinduktion ere konstante og Vekseltallet foranderligt. Strømstyrken faar da sin største Værdi ved et ganske bestemt Vekseltal, der er givet ved: T 1 11 1 nnL = —t, eller n —--------:= . nnC n-yjLC Kondensansspændingen større end E. kan da blive mange Gange 12. Overflademodstand. Naar en Jævnstrøm eller en Vekselstrøm med ringe Frekvens gennemløber en Leder, vil Strømstyrken være fordelt over hele Lederens Tværsnit. Dette er derimod ikke Tilfældet med Højfrekvensstrømme. De dannes først paa Overfladen og ville herfra søge ind i Lederens-Indre, men paa Grund af de hurtige Forandringer i Strømstyrken trænger Strømmen ikke ind i Lederens Indre. Ved et Vekseltal af 2 • 106 (der svarer til 300 m Bølgelængde) vil Strømmen kun trænge ca. 0,oe mm ned i en Kobberleder. Er Lederen en Jerntraad, trænger Strømmen kun ca. O,oi2 mm ned under Overfladen. En Træstang, dækket med et tyndt Lag Bladguld, er derfor en ligesaa god Leder for Højfrekvensstrømme som en Kobberstang af tilsvarende Dimensioner. En noget lignende Virkning kendes fra Varmen. Hvis en Jernstang opvarmes, stiger Temperaturen først paa Overfladen, og lidt efter lidt trænger Varmen ned i det Indre. Ved Afkøling afkøles Overfladen derimod først. Udsættes Jernstangen for hurtigt skiftende Temperaturer, bliver dens Indre omtrent uberørt heraf, fordi Varmen ikke faar Tid til at trænge ind i Jernstangen. Skal man anvende Spoler, Ledninger el. lign, til Højfrekvensstrømme, bør de derfor ikke bestaa af en enkelt Leder, men af mange tynde Traade, da disse — med samme Areal — have en betydelig større Overflade end den enkelte Traad. Ved Modtageapparater anvendes Ledninger, der bestaa af