Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

id i 22 indtil 180 tynde, sammensnoede Traade, som hver ere over-trukne med et Lag Acetatlak el. lign. Af samme Grund bør blanke Frembringervindinger, Kabelsko o. lign, helst forsølves, i hvert Tilfælde maa de ikke fornikles, med mindre man har sørget for et tilstrækkeligt stort Overfladeareal, da Nikkel besidder en daarlig Ledningsevne. Kaldes Overflademodstanden R1 og den ohmske Modstand R, er Forholdet mellem disse — ved en lige eller næsten lige Kobbertraad — givet ved en tiln. Formel, der kan benyttes ved Traaddimensioner ned til ca. 0,3 mm : 0,028 ■ R ■ d ■ Vn , hvor d er Diameteren i cm og n Vekseltallet. Eks. Hvis n — 2 • 106 og d — 1 cm, bliver R1 — 40 R. Ved at reducere Diameteren til ca. O,o25 cm, faar man 2?1 = R. Man ser deraf, at ved ganske tynde Traade ere de to Slags Modstande lige store. 13. Elektriske Svingninger i Kondensatorkredse. Svingningerne kunne bl. a. frembringes paa følgende Maader: a. Ved Gnistudladninger. b. Af Jævnstrømslysbuer. c. Af Vekselstrømsmaskiner med højt Vekseltal. d. Hvis en Kondensators to Belægninger oplades fra en eller anden Strømkilde, og denne derefter fjernes, medens Belægningerne forbindes med et Gnistrum G af passende Længde (Fig. 10,i), ville Elektricitetsmængderne udlades i Form af en Gnist. Udladningen dannes dog ikke af en enkelt Gnist, men af en Række Gnister, der springe frem og tilbage mellem Kuglerne. Hvad der foregaar kan bedst oplyses ved et Par mekaniske Eksempler. Kondensatorens Udladning virker paa lignende Maade som en anslaaet Klaverstreng, der vil vedblive at svinge frem og tilbage, indtil dens Energi er opbrugt. Ligesom Strengen giver samme Tone, hvad enten den anslaaes