ForsideBøgerLærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Forfatter: Helmuth Schledermann

År: 1908

Forlag: Orlogsværftet

Sider: 337

UDK: 654.25

Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 366 Forrige Næste
51 I § 17 er det omtalt, hvilke forskellige Størrelser der indvirke paa Modstanden i Gnistrummet. Af disse Undersøgelser kan det udledes, hvorledes Dekrementet forholder sig i en Frembringerkreds med Gnist. Afhængighed af Strømkredsens Modstand. Da det har vist sig, at Gnistrummets Modstand tiltager, naar Strømkredsens øvrige Modstand forøges, tiltager Dekrementet ikke proportionalt med denne, men noget hurtigere. Afhængighed af Kapaciteten. Ved konstant Gnistlængde aftager Gnistmodstanden med voksende Kapacitet, og Dekrementet vi) derfor aftage, naar Kredsløbets Kapacitet forøges. Ved Kapaciteter over ca. 0,002 Mf er Gnistrummets Modstand omtrentlig konstant, og Dæmpningen er derfor (omtr.) uafhængig af Kapacitetens Størrelse, naar denne er over den nævnte Værdi. Afhængighed af Selvinduktionskoefficienten. Dæmpningen aftager, naar Selvinduktionskoefficienten forøges. Afhængighed af Gnistlængden. Ved smaa Gnistlængder aftager Gnistmodstanden indtil et Minimum ved 3—6 cm — afhængig af Kapaciteten —, hvorefter Modstanden atter tiltager, hurtigt ved smaa, langsommere ved større Kapaciteter; Dekrementet forholder sig derfor paa samme Maade. Gnistelektrodernes Størrelse indvirker ikke særlig paa Dekrementet ved Gnistlængder indtil 1 cm. Derover stiger Dekrementet hurtigere ved større Elektroder end ved mindre. Dekrementets absolute Værdi ved Frembringerkredse, hvis Kapacitet er mellem 0,2 • 10~8 og 10 ■ 10~3 Mf, varierer ved gunstigste Gnistlængde mellem O45 og 0,06. Foruden de ovennævnte Energitab i Frembringerkredsen er der imidlertid endnu et Tab, som hidrører fra Udstraalin-gen af elektromagnetiske Svingninger. Et mekanisk Eksempel kan oplyse dette Forhold. Dersom en Spiralfjeder F (Fig. 26,1) forsynes med en Vægt og ophænges i en Krog, kan den bringes til at svinge op og ned. Svingningsamplituden aftager langsomt, o: Svingningen er kun ringe dæmpet. Anbringes imidlertid er stor Blikskive B paa Vægten, tiltager Dæmpningen ganske betydeligt. Skiven 4*