Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

50 Af denne Ligning kan m bestemmes, naar man fastsætter et eller andet ønsket Forhold mellem 4 og Im. Hvis man saaledes regner, at Svingningen er ophørt, naar Z1 : Im — 100, o: at Im kun er 1 °/0 af Z1, faar man: y1 = e 100; —1) d = In 100 = 4,605, Im a e 4,605 d hvoraf m —-------;. d Dersom Svingningens Dekrement er d = O,o<, faar man m = ca. 116. Det vil altsaa sige, at Amplituden efter 116 Perioders Forløb er formindsket til 1 °/o Begyndelses-Amplituden. Er Svingnings-Dekrementet derimod <7 = 0,8, faar man: 4,605 + 0,8 _ m = ————— — ca. 7. 0,8 Kan Svingningstallet bestemmes, er man i Stand til efter ovenstaaende Formel at beregne (tiln.) det logaritmiske Dekrement. Hvis man paa den anden Side ved en Maaling el. lign, finder, at Dekrementet er 0,6—0,8, véd man, at Svingningen er ophørt efter en halv Snes Perioders Forløb, medens Svingningen vedvarer nogle Hundrede Perioder, hvis Dekrementet er 0,02 — 0,04. 19. Dæmpning i Frembringerkredse. Da Strømbanen ved en Thomson’s Kreds er afbrudt af et Gnistrum, kan Modstanden i Strømkredsen deles i to Dele, nemlig Ledningsmodstanden og Gnistmodstanden, eller: R = R\^Rg. Den samlede Dæmpningsfaktor er derfor: d = <?i + dg, hvor •R1; = — = Varmedæmpningsfaktor, ÅL og d9 = „y-= Gnistdæmpningsfaktor.