Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

120 II. Husflid. det i Uvejr; at gaa imellem det, naar det svulmede og bugnede og var som en Skov, højere end en selv, og tog Vejret fra en; at høre Leerne klinge, at kjøre ud med 01 og Mad til Høstfolkene, kjøre Sæden hjem og blive saa sulten og dele sin Mad med Heste og Hunde! Engang skete det, at vi silde om Aftenen bragte Fødemidler ud; thi da det truede med Regn, havde Karlene tilbudt at arbejde en Del af Natten. Moder var med og sad paa et Neg og strikkede, og jeg lyksalige faldt i Søvn paa et Neg ved Siden af. — Og saa ved Juletid, henad Juleaften, være ude i den store snebelagte Gaard. løbe omkring Stakkene og se Skinnet af den store Ild, hvorved Moder og Pigerne bagte Æbleskiver: se Karlene komme ud af deres Kamre, endog Røgte- ren Ole Jensen i ren Skjorte, og senere se dem alle, Karle og Piger, i Række, med Avlskarlen i Spidsen komme ind til os og gaa rundt om Bordet og sige: Tak for Mad! Og derpaa gaa ned til dem i Borgestuen og spille Brus med dem om Æble- skiver! Ja, hvilken Tid!« 11 Husfliden hørte hjemme i denne Landlivets Idyl. Men der var dog stor Forskjel, som man kan faa at vide, naar man søger Oplysning hos de særlig sagkyndige. Til disse maa man i første Række regne Fabriks- inspektør O. J. Rawert (f. 1786, d. 1851), der alle- rede 1815 havde berejst Bornholm og i Aarene 1819, 20 og 21 det øvrige Land for at lære Hus- fliden at kjende, og som har skrevet flere Bøger derom. I en »Beretning om Linnedvæveriets, for- nemmelig Linnedhusflidens nuværende Tilstand i de danske Provinser« fra 1844 skriver han først om Sjælland: »Driftig er den sjællandske Bonde i