Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde- 121 Almindelighed ikke, og uden Driftighed kan ingen god Husflid finde Sted. I Reglen er den sjællandske Bonde magelig, endskjønt han kan, naar han vil, arbejde trods nogen i Rigets øvrige Provinser. Man ser ham derfor i Almindelighed ikke anvende Vinteraftenerne til noget Arbejde, men enten søgende Kroen eller liggende hendøsende paa en Bænk, indtil han skal fodre af, hvorpaa han søger Sengen. Paa mange Steder véd han næppe at sætte en Tand i Riven eller tildanne en Tøjrepæl. Anderledes er Forholdet med fruentimmerne. Det er dog ikke synderlig bevendt med Husfliden i et Par Miles Omkreds fra Hovedstaden. I nogle Byer væves vel noget, og iblandt disse udmærker sig især M a arum, hvor der forfærdiges alt, hvad der henhører til Klæde- dragten, men intet til Salg; men saa er der ogsaa andre, hvori slet intet forarbejdes, end ikke til eget Behov, og hvor man ikke engang syer sine egne Klæder, men tager alt fra Hovedstaden. Hæderlig Undtagelse heri gjør dog Byen Dragør paa Amager, hvor Koner og Piger væve, vaske og blege for Kjøbenhavnerne, medens de fleste af Mændene og af de unge Karle ernære sig paa Søen; 316 Væve vare her i Gang 1819*). Noget længer ud i Landet bliver det noget bedre med Husfliden, og de Egne, som ligge over 2 Mile fra Hovedstaden, forsyne sig i Reglen med det meste af deres Behov, dog kan ingen aldeles undvære dens Boder; men intet leveres for at nære Handelsomsætningen, da Tran- *) 1 sin store Bog om »Danmarks industrielle For- ’hold til 1848« angiver Rawert Tallet paa Væve i Dragør til 368; men lian tør nu ikke længere kalde Brugen af dem for Husflid, da Arbejdet for en stor Del foregaar paa Fabrikanters Regning. 6