Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

72 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. lands Østkyst ingen Havn havde, var den Hjemsted for et ringe Antal Fiskekuttere; efter at den har faaet en Havn, er den bleven én af Verdens største Fiskehandelspladser; omtrent 1000 Damp- og Sejl- kuttere have hjemme i Grimsby, og Udbyttet af deres Fiskefangst beløber sig til omtrent 20 Mil- lioner Kroner aarlig.26 Dette er et Vidnesbyrd om, hvad en Fiskerihavn kan faa at betyde. Der er blevet arbejdet for et Havneanlæg ved Hvide Sande i Holmslands Klit og ved Sand- næshage, øst for Hanstholm. Den 20. September 1895 enedes man paa et Møde i Tisted By, hvortil der var samlet en Mængde Udsendinge fra Amts- raad, Byraad, Sogneraad, Landboforeninger, Han- delsforeninger, Fiskeriforeninger, Sømandsforeninger o. s. V., om at bede Regeringen og Rigsdagen at tage hele Vestkysthavnespørgsmaalet, derunder og- saa Tyborønkanalens Besejlingsforhold, under Behandling. En saadan fandt ogsaa Sted i den følgende Rigsdagssamling, men uden at føre til nogen Afgjørelse. Den sidste Ulykke i Harboør kan mulig fremme Sagen. Af Torskefiskere boede i 1885 i alt 837 imel- lem Skagen og Tyborøn, 422 imellem Tyborøn og Nymindegab og 319 syd for Nymindegab (deriblandt 154 i Esbjærg). Fangsten sælges mest til tyske Forhandlere. Værdien af Torsk, Kuller og Hvilling, der ere fangne paa Vestkysten, opgaves for 1891 til omtrent 358,000 Kr., for 1892 til henved 317,000 Kr. Kiørboe regnede i 1896 Værdien af alle de fangede Torsk til omtr. % Million Kr.27