Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

91 Dernæst var der ved en Række Enkelt-Bestemmelser direkte og indirekte draget Grænser for Produktionen, saaledes ved en passende Begrænsning af Mestrenes Antal, ligesom ogsaa igen af Svendenes og Lærlingenes Antal. Ogsaa indvirkede det hyppige Fællesindkøb af Raastoffer i lignende Retning. Man vil imidlertid let se, at disse samme Bestemmelser lige- ledes tilsigtede at skaffe de engang tilstedeværende Mestre til- strækkelig lønnende Beskæftigelse. Ingen skulde have for meget, ingen heller for lidet at bestille. Hertil bidrog ogsaa det lige- fremme Forbud imod at lokke hverandres Svende til sig eller be- røve hinanden gensidig de faste Kunder. For en virkelig økonomisk Produktion drog man Omsorg gennem Bestemmelserne om Fagdygtighedens Fremme, gennem Prøver, Vandreaar, Mesterstykker o. s. v., ligesom ogsaa ofte ved de minutiøseste Forskrifter om de Maader, hvorpaa Materialerne skulde bearbejdes. i Ingen vil bedre end den nuværende Haandværker forstaa, hvor værdifuldt et Privilegium Lavets Eneret paa Samfundets Forsyning med industrielle Produkter i Virkeligheden var. Men hvad man samtidig stadig maa holde sig for Øje, er Medaillens Revers. Dengang gjaldt det just: Ingen Rettigheder uden Pligter, og disse Pligter var først og fremmest: at levere Kunderne gode, solide og billige Varer. Fra Øvrighedens Side holdt man med Sejhed fast paa, at hint Lavenes store Privilegium ikke blev dem givet, for at de enkelte Mestre kunde berige sig. men netop for at Samfundet kunde blive forsvarlig betjent og forsynet. Med Strænghed vaagedes der over, at Lavsmesteren ikke svigtede sit ophøjede Samfundskald, og i Lavenes Glansperiode blev det af Lavenes Medlemmer følt som en Æressag at præstere Arbejdet saa solidt og smukt som muligt. Og da Lavene først vare komne ind paa at misbruge deres Privilegium, saa slog ogsaa deres Time. Nuomstunder staar det kun altfor overvældende tydeligt for Bevidstheden, at Faren for dette Misbrug var Lavssystemets Akilleshæl. Man bliver derfor kun altfor tilbøjelig til at overse Systemets ubestridelige Fortrin: Produktionens planmæssige Regu- lering. Ingen Kriser, ingen Overproduktion, ingen Arbejdsløshed,