Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

90 Lavet med et Konsortium, som overtog Leveringen af de paa- gældende Varer, og hvis Styrelse paa det nøjagtigste sørgede for? at enhver Deltager i Konsortiet fik en lige stor Del i det fælles Arbejde og den fælles Gevinst. Og ikke alene paa denne Maade støttede man hinanden gensidig. De gamle, de svage, Enkerne og de faderløse havde i Lavet deres sikre Tilflugtssted. Ja, ikke nok hermed; Lavet var ikke blot et Understøttelses- og Assurance- selskab, men ogsaa en Forskudskasse og en Kreditforening. III. Hvad der dog særlig endnu den Dag i Dag kunde vække vor Misundelse, er den storartede Maade, hvorpaa det lykkedes det middelalderlige Samfund at organisere den økonomiske Produktion igennem Lavsvæsenet. Skal et Samfunds Behov dækkes paa planmæssig Vis, saa maa følgende tre Krav opfyldes. Der maa først og fremmest pro- duceres netop saa meget, som Forbruget fordrer, hverken mer eller mindre. Dette maa dernæst ske med den ringest mulige Anvendelse af Arbejde og Kapital o: der maa ikke beslaglægges flere Personers Arbejde end nødvendigt, og enhver af de produ- cerende Personer maa altsaa være fuldt beskæftiget. Og endelig maa der anvendes den mindst mulige Anstrængelse og de færrest mulige Produktionsmidler. Hvad for det første Produktionens fornuftige Begrænsning angaar, da naaedes denne først og fremmest ved den Lavene til- lagte Eneret. Netop denne tillod Lavsmestrene at afpasse deres Produktion efter det givne Markeds Behov. Da ingen Konkur- rence af Erhvervsdrivende udenfor Lavet blev tilladt, og de enkelte Lavs erhvervsmæssige Omraade gensidig var skarpt afgrænset, var det enkelte Lavs Medlemmer ikke udsatte for at se deres Beregninger over Forbrugets Størrelse pludselig og uventet krydsede.