Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

89 lov beskyttet Magt til selv at regulere deres Nærings Udøvelse, de maatte have Selvraade over deres egne Næringsanliggender. I Løbet af det 13. Aarhundrede lykkedes dette i Almindelig- hed Lavene. Fra blot private, ofte skjulte Foreninger blev de anerkendte Samfundsorganer, der udøvede visse offenlige Funk- tioner efter deres eget Tykke. De fik en vis Straf- og Tvangsret over Medlemmerne og derved økonomisk og social Myndighed. Den mildeste Form for denne Tvangsret var Lavets Bemyn- digelse til at »skue« enhver forfærdiget Vare, forend den kunde sælges. Den fuldendte Form var Lavets Eneret paa Udøvelsen af det paagældende Erhverv i Staden, saaledes at Enhver, der vilde drive det paagældende Haandværk, maatte træde ind i Lavet og underkaste sig- dets Myndighed. Heraf fulgte imidlertid paa den anden Side, at Udøvelsen af et Erhverv ikke, som i vore Dage, opfattedes som en Samfundet ligegyldig Privatsag, men derimod som et offentligt Hverv. Det var en simpel Konsekvens heraf, at kun ærlige og dyg- tige Mænd kunde faa Lov til at drive et Haandværk. Kun ube- rygtede, hæderlige Folk k^nde optages i Lavet, og enhver ære- krænkende Handling blev straffet med Udelukkelse. Bestræbel- serne efter at haandhæve Dygtigheden førte i Tidens Løb med Nødvendighed til den lange Lære- og Svendetid. og de bundne Prover. Stedse var den Tanke ledende, at Lavet i sin egen In- teresse kun turde optage de bedste og dueligste Elementer. Videre fulgte heraf, at de Mænd, hvem sligt et Hædershvere blev betroet, maatte være forpligtede til kun at levere Publikum gode og til Priserne svarende Varer. Lavene var imidlertid ikke alene Foreninger af Nærings- drivende til Varetagelse af Næringens Tarv, men tillige Gilder, det vil altsaa sige Broderskaber. De maatte derfor sørge for at stille deres Medlemmer, Brødrene, gensidig saa lige som muligt. Ingen maatte forfordeles eller vinde paa de Andres Bekostning, og der skulde saa vidt muligt være nok til dem alle. Dette er maaske den største Modsætning, som Lavsvæsenet kan opvise til vore Tiders Forhold. Nutildags ere Haandværkere Konkurrenter, højst »Kollegaer« — og det endda kun ved Fællesspisninger og Strejker. Dengang var det anderledes! Man bar træffende sammenlignet