Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

88 Gildet havde imidlertid ikke blot Betydning i religiøs og sel- skabelig Henseende. Under alle Livets Tilskikkelser vare Gilde- brødrene forpligtede til gensidig Understøttelse. Gildet drog Om- sorg for syge og nødlidende Brødre og var i det hele en Under- støttelseskasse i Ordets videste Omfang og Betydning. — I hine retløse Tider maatte det desuden tilkomme Gildet som Helhed at værne om sine enkelte Medlemmers private Rettigheder, om deres Sikkerhed for Person og Ejendom. Denne sidste Side af Gildernes Væsen er endogsaa den op- rindeligste. I den Periode, da Landsbyerne udviklede sig til Stæder, var Sammenslutningen til fælles Værn for Beboernes personlige Frihed og deres Grundejendoms Uantastelighed overfor de omboende Jorddrotter en simpel, selvfølgelig Nødvendighed. Efterhaanden som Stæderne vandt i Magt og voksede i Uafhængig- hed, blev selvfølgelig hint Værn udadtil overflødigt, og i Stedet for blev det Første-Borgernes Forrettigheder og priviligerede Stil- ling, som det for hine patriciske Gilder gjaldt om at opretholde og haandhæve overfor den efterhaanden tilkommende, stadig voksende Bybefolkning, der havde dannet sig saa at sige neden- for dem. Ogsaa denne stiftede, naturligt nok, efterhaanden Gilder efter de Stores Mønster, de saakaldte Købmands- og Haandværker- Gilder, hvilke sidste snart udviklede sig til de egentlige Lav. Lavene dannede navnlig fra Begyndelsen af ligesom Gilderne de faste Kammer for deres Medlemmers hele personlige Liv, men tog dog særlig Sigte paa de økonomiske Interessers Fremme. Det var alene en simpel Følge af, at de væsentlig begrænsede sig til at indeslutte Udøverne af et enkelt Erhverv. Som de til en Be- gyndelse Smaa og Fattige maatte det navnlig for de forskellige Haandværkere gælde om først og fremmest at hævde sig et øko- nomisk sikret Grundlag. Selve Sammenslutningens nærmest liggende Formaal maatte derfor være Erhvervelsen af Garantier for deres Nærings uhindrede Udøvelse og først derigennem fol- deres sociale Selvstændighed overfor Bypatricierne og i det hele deres Medborgere. De maatte derfor tilstræbe en retlig, af Øvrig- heden ydet Anerkjendelse af deres Forbindelser, en offentlig aner- kendt Retsstilling af deres Lav. De maatte med andre Ord have