Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

39 Ingen Ordning af Samfundsforholdene er imidlertid fuldendt; Tiderne forandres, Anskuelserne og Forholdene omformes; der kræves da nye Former for Menneskenes Samliv baade i politisk, social og økonomisk Henseende. De Fejl, der fra forst at ikke viste sig ved en Ordning, kommer nu frem, eller rettere bliver nu tørst til; Mulighederne til saadanne har i Tidernes Løb udviklet sig til Virkeligheder eller foles i alt Fald som saa trykkende Baand, at deres Løsning bliver en almindelig Fordring. Udaf det gamle fremgäar selvfølgelig en ny Ordning; men det gamle er bleven saa forhadt, at Omslaget ofte bliver for yderliggaaende; det godo i det gamle falder desværre saa tidt med det onde, og da mærkes det for sent, at man har været for rask. Da indtræder en Reaktion, en Virken for at gjenerhverve det gamle, man nu synes, at man befandt sig bedre ved. Gaar denne Reaktion ud paa at bringe alt det gamle med dets Fejl og Mangler tilbage igjen, maaske standse Udviklingen eller trænge den tilbage: ja da er den uberettiget. Men fuldt ud berettiget bliver den, naar den kun gaar ud paa at gjen- eihverve det gode i det gamle og kun indlemme det som et Led i den ny Ordning og tilpasse det efter denne. Det uheldigste ved Lavsvæsenet laa i den uhyre Magt, der var Jagt i Mestrenes, i selve de Interesseredes Haand til at holde alle, de ikke vilde have derind, ude fra Lavet. Det var ofte meget vanskeligt at faa Lov til at begynde paa Mesterstykket, og det var atter en temmelig kostbar Sag for Svenden at udføre dette. Hvis Mestrene var enige om at forhindre yderligere Forhøjelse at deres Tal, kunde de i lang Tid forhindre endog den dygtigste Haandværker fra at blive Mester; og at denne Magt er bleven benyttet paa en uretfærdig og for Samfundet skadelig Maade, kan ikke benægtes. Flere Steder søgte man at raade Bod herpaa ved at tillade de saakaldte Frimestre at arbejde i deres Fag. Men disse maatte ikke holde Svende eller Lærlinge, og derved var de selv- følgelig afskaarne fra at opnaa den økonomiske Velstillethed, som kun kan opnaas ved at kunne arbejde med Medhjælpere; de var altsaa ogsaa udelukkede fra alle større Arbejder, hvortil 1 Mand ikke var tilstrækkelig. Hertil kom, at hele Produktionsmaaden var begyndt at under- gaa Forandringer. Manufakturerne med deres Deling af Arbejdet havde i de store Kulturlande paa mange Omraader begyndt at fortrænge Håndværket. Ved Arbejdets Deling- blev, set fra Arbejds- herrens Side, Fagdygtigheden unødvendig; for ham gjalt det kun °ni, at Arbejderen kunde udføre sin lille ganske enkelte Del al det