Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

40 hele Arbejde saa godt og saa hurtig som muligt. Det faldt paa mange 1 unktør Haandværksniestrøne vanskeligt eller rent ud umuligt at holde ud i Kampen med Manufakturerne, og Følgen blev, at Lavene begyndte noget at tabe deres Betydning, saa meget niere som Regeringerne rundt om i Landene gav de begyndende Manufakturer væsentlige Fordele fremfor Haandværkerne. Derved var allerede Pengemagten kommen til at spille en større Rolle i hele Produktionen end før. Tilladelsen til at drive saadanne Manu- fakturer blev given til Rigniænd uden Hensyn til erhvervet Fag- kyndighed eller kontrolleret Dygtighedsprøve. Værre endnu blev Haandværket og dets Arbejdere stillede, da Manufakturerne blev afløst af Fabrikerne; Menneskearbejdet af Maskinarbejdet. Vel havde Manufakturerne beskjæftiget en Del af den Arbejdskraft, Englænderne kalder imskilled labour, Arbejdere uden Fagdannelse; men dette skete i en aldrig forhen anet Grad, da Maskinerne kom til. Manufakturen havde ganske vist kjendt Maskiner, men med ganske enkelte Undtagelser var det kun som Kraftmaskiner, sparende Menneske- eller Dyrekraft. Men Maskin- tekniken udviklede sig snart saavidt, at den tilvejebragte Arbejds- maskiner, der udførte den i Faget oplærte Arbejders Gjerning langt hurtigere og lettere. Følgen var, at mangt et Arbejde, som selv under Manufakturperioden havde krævet dog nogen faglig Ud- dannelse, nu kunde udføres uden en saadaii, og at oven i Kjøbet en Maskine udførte mange Mands Arbejde. Fabrikerne traadte i Stedet for Manufakturerne, Haandværkeren afløstes af Arbejderen uden Fagdannelse, og denne blev igjen en Del af Maskinen, en Del. som rigtignok behøvede saa megen Menneskeforstand, at lian paa rette Tid og- Maade kunde udføre de nødvendige Haandgreb, hvad der kunde læres paa en ganske anderledes kort Tiel end et helt Haandværksfag. Manufakturdriften lettede Fabrikernes Erobring af Haand- værket, og Produkternes Mængde øgedes nu i en utrolig Grad; der maatte skaffes Afsætning for Vårene, senere lien ogsaa for Over- produktionen. Derved bringes et nyt Moment af allervæsentligste Betydning ind i Kampen: det er det merkantile. Et Moment, der har sine gode og uundværlige, mon desværre ogsaa sine meget morke Sider. Herved skal imidlertid ikke paa cletteSted dvæles nærmere. Fabrikanten maa derfor nødvendigvis være lige saa meget Handelsmand som Producent, eller ogsaa maa han lade den mer- kantilt dannede Forretningsmand tage en Del, og da kan det let blne Lodens Del at Fortjenesten. Jo mere Handelen og Handels-