Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

41 dygtigheden bliver af Betydning for Udbyttet af Produktionen, des mere Betydning faar ogsaa Kapitalen for Produktionen. Storkapitalen, der nu gjennem Fabrikanten har saa stærkt et Overtag maa, som Forholdene nu er, skaanselsløst fortære mange mindre Haandværkere for selv at kunne blive mæt. Den sporger ikke om Arbejdets Godhed, kun om det kan blive afsat med saa stor Profit som muligt. Det gode, solide Arbejde, der ikke kan tilvirke^ i den Hast som Fabriksarbejdet, og altsaa heller ikke for den billige Pris, som dette, frister under disse Forhold en tungere og tungere Skjæbne. Mere og mere haabløs og besværlig bliver Kampen med den overmægtige Modstander, og gaar alt i den Retning som hidtil, kan det kun have højst uheldige og farlige Følger. Men ogsaa fra anden Side er Faren for Haandværket til Stede og truer det med Undergang. Lærlingen kan nemlig blive Mester, naar som helst lian vil; det forlanges ikke, at han skal have aflagt en Duelighedsprøve og, selv om saa var, at en Svendeprøve forlangtes, vikle det dog ikke forhindre, at Lærlingen, Dagen efter at have aflagt Svendeprøve, løser Borgerskab og etablerer sig selvstændigt. Tilgang og Afgang i samme Faggren, bør saa vidt muligt staa i passende Forhold til hinanden. Finder dette ikke Sted og Til- gangen af selvstændige Næringsdrivende udvikler sig i uforholds- mæssig Grad opsiaar almindelig Næringsnød i Faget, og det gaar da som oftest mest ud over de gamle; derfor har Mester- prøven sin store Betydning. Thi foruden det, at den i høj Grad fremmer Fagdygtigheden og beskæftiger Svenden i hans ledige limer, virker den som en Regulator i det for den enkelte saare vigtige Spørgsmaal om det daglige Brød. De allerfleste Haandværkere faar ikke Lejlighed til at spare Penge sammen til at leve for paa deres gamle Dage, og det hænder netop, at den Smule Modstands- evne, de har tilkæmpet sig i unge Dage sættes til i deres gamle Bage ved Mangel paa Arbejde. I Løbet af kort Tid synker de da ned i Trang og Armod. Ingenlunde fordi de er bievne saa gamle, at deres Fagdygtighed er bleven synderlig forringet, deres Kundskaber og Erfaring har netop forøget sig; men fordi de Lærlinge, de har udlært, tidlig finde for godt at etablere sig som Mestre og derved tillige som Konkurrenter til deres Lære- mester. Ingen vil tjene, alle vil med Jernbanefart, frem og derved sker det, at de ældre og ældste paa alle Sider omringes af ny- clannede Konkurrenter, der forer en hensynslos Konkurrence imod dem. En af Parterne maa under saadanne Omstændigheder gaa under og- det bliver som oftest den, der besidder de ædleste og