Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

hans eget Tankebarn, thi Haandværkeren- var tillige selvstæn- stændig Kunstner og tyede ikke til andre for at faae »Tegning« til sine Arbejder. Og hvad der giver alle disse Ting — Moubler, ud- skaarne Gjenstande, Selvarbejder eller Broderier — deres særlige Værdi, deres ejendommelige Ynde, selv hvor Stilen kunde lade noget tilbage at ønske, det er netop dette inderlige Forhold mellem Mesteren og hans Arbejde, som man stadig foler, dette at: His heart was in his work, And the heart Gives beauty to every art.*) Det var sikkert adskilligt lettere den Gang end nu at have Hjærtet med i sit Arbejde. Ingen politiske Spørgsmaal eller sam- fundsreformerende Planer bragte Uro i Gemytterne og drog Op- mærksomheden bort fra clet daglige Livs Arbejde og Krav. Interesserne vare færre og ikke saa spredte som nu, og svævede Blikket stundom ud over Byens og Hjemlandets trange Grænser, var det kun for med saa megen storre Glæde at fole Hjemmets Ro og Tryghed. Det Bedste, som jeg veed paa Søn- og Helligdage Er en Passiar om Krig og Mord og Brand, Naar nede, langt fra os, i Tyrkens Land For Alvor paa hinanden fat de tage. Man staaer ved Vindvet, tømmer glad sit Glas Og sei’ paa Skibene, som ned ad Floden glider; Saa gaar man hjem om Aftenen vel tilpas Og priser Fred og Fredens Tider. (Goethe.) Der er mange Forhold, der have bidraget til at hæmme Haand- værkets Udvikling, ja vel endog til at fremkalde en Stilstand, for ikke at sige en Tilbagegang. Deriblandt som noget af det mest Uheldige: dot gamle Laugsvæsens fuldstændige Ophævelse. Men ogsaa andre Grunde have været medvirkende. Den Stilling, som Haand værkerne tidligere indtog, som Byernes egentlige Kjærne og faste Stok, er mi overladt til andre, navnlig- til Embedsklassen; og som de sociale Forhold have udviklet sig, har Haandværkerstandens tildels maattet savne Tilgang netop fra den Samfundsklasse, den horte hjemme i, don dannede Borgerklasse. Thi vi have liavt, og have vel endnu hor i Danmark en, man kan gjærne sige, sørgelig Forkjærlighed for den akademiske Stand og en fast Overbevisning om dens Fortræffelighed, hvad ') Hans Hjærte var med i hans Værk og Hjærtet giver Skjønhed til ethvert Arbejde. (Longfellow.)