Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling
År: 1890
Forlag: Det graphiske institut ved. N. Cohen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 129
UDK: IB 91 (489) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
enten Vejen til den ganer gjennem Doren paa Frue Plads, Porten
i St. Péderstræde eller blot den paa Kongens Nytorv. Mon endnu
ikke den Dag i Dag de 9 af 10 polytekniske Studenter vilde føle
sig krænkede i deres Inderste, om man blot glemte den lille Sta-
velse »poly« foran deres Titel og forvexlode dom med Folk fra
teknisk Institut? Do akademiske Studerende have on Tid lang —
thi nu bedros jo .Forholdet betydeligt efterhaanden — lovet højt
paa de unge Haandværkeres Bekostning; og dotte at det ikke var
»fint« at være Haandværker, og at Realskolens Klasser fyldtes med
Drenge, som ikke »havde Hovedc« til at studere, har sikkert været
af indgribende Betydning for vort Samfund i mange Maader. Det
har i al Fald skaffet os et akademisk Proletariat og en
aldeles uforholdsmæssig Mængde Kunstnere, hvoraf mange i In-
dustriens Tjeneste kunde fundet rig Anvendelse for et smukt
Talent, men som paa Udstillingernes Vægge forgjæves søge Aner-
kj en del so og Kjobere.
Da Gottfried Leigebe i 1659 nede i Nurnberg tog sig for at
forfardige dot Kunstværk, som der er hentydet til i Overskriften
til disse Linier, og som findes i Rosenborgsanilingen, vare allo
disse Forhold anderledes. Da var Haandværkeren i en ganske
anden Grad end nu selvstændig Kunstner og blev agtet som saadan.
Valg af Stof, Tidens Længde og Udførelsesmaaden stod ikke i For-
hold til nogen Dagspris, men blev kun bestemt af Kunstnerens
personlige Interesse for clet Arbejde, han havde under Hænder.
Og i Overensstemmelse mod Tidens Smag for det Curieuse kunde
det da falde en Mand ind netop at vælge det Materiale, som
mindst skulde synes at egno sig for hans Arbejde, som var van-
vanskeligst at behandle, nemlig Jernet, og deri udfore, ikke en en-
kelt dekorativ Gjenstand (som vor Tid har seet frerastaa som et
et Experiment, som t. Ex. Jcsscns Ørn i Fyrrerne), men en Række
forste Klasses Kunstværker.
Gottfried Leigebe fodtes 1630 i tlen schlesisko By Freistadt
og uddannede sig forst som Vaabensined. 15 Aar gammel gik
lian til Nurnberg og lærte der Kunsten at skjære i Jern, som lian
sonore skulde hæve til en saa høj Grad af Fuldkommenhed. I en
Alder af 30 Aar havde lian allerede opnaaet en saadan Berömmelse,
at en Kobberstikker udforte hans Portræt »in geschabtes Manier«,
og lians By har bredt sig ud over Landets Grænser, thi i 16G8
kaldes lian af den store Kurfyrste til Berlin, hvor lian dodo i 1683.
Man har fra Kunstnerens Haand tre Statuetter, skaaine i
inassi'e Jcrnblokkc. Den ene, Kejser Leopold af Østrig, findes