Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

52 enten Vejen til den ganer gjennem Doren paa Frue Plads, Porten i St. Péderstræde eller blot den paa Kongens Nytorv. Mon endnu ikke den Dag i Dag de 9 af 10 polytekniske Studenter vilde føle sig krænkede i deres Inderste, om man blot glemte den lille Sta- velse »poly« foran deres Titel og forvexlode dom med Folk fra teknisk Institut? Do akademiske Studerende have on Tid lang — thi nu bedros jo .Forholdet betydeligt efterhaanden — lovet højt paa de unge Haandværkeres Bekostning; og dotte at det ikke var »fint« at være Haandværker, og at Realskolens Klasser fyldtes med Drenge, som ikke »havde Hovedc« til at studere, har sikkert været af indgribende Betydning for vort Samfund i mange Maader. Det har i al Fald skaffet os et akademisk Proletariat og en aldeles uforholdsmæssig Mængde Kunstnere, hvoraf mange i In- dustriens Tjeneste kunde fundet rig Anvendelse for et smukt Talent, men som paa Udstillingernes Vægge forgjæves søge Aner- kj en del so og Kjobere. Da Gottfried Leigebe i 1659 nede i Nurnberg tog sig for at forfardige dot Kunstværk, som der er hentydet til i Overskriften til disse Linier, og som findes i Rosenborgsanilingen, vare allo disse Forhold anderledes. Da var Haandværkeren i en ganske anden Grad end nu selvstændig Kunstner og blev agtet som saadan. Valg af Stof, Tidens Længde og Udførelsesmaaden stod ikke i For- hold til nogen Dagspris, men blev kun bestemt af Kunstnerens personlige Interesse for clet Arbejde, han havde under Hænder. Og i Overensstemmelse mod Tidens Smag for det Curieuse kunde det da falde en Mand ind netop at vælge det Materiale, som mindst skulde synes at egno sig for hans Arbejde, som var van- vanskeligst at behandle, nemlig Jernet, og deri udfore, ikke en en- kelt dekorativ Gjenstand (som vor Tid har seet frerastaa som et et Experiment, som t. Ex. Jcsscns Ørn i Fyrrerne), men en Række forste Klasses Kunstværker. Gottfried Leigebe fodtes 1630 i tlen schlesisko By Freistadt og uddannede sig forst som Vaabensined. 15 Aar gammel gik lian til Nurnberg og lærte der Kunsten at skjære i Jern, som lian sonore skulde hæve til en saa høj Grad af Fuldkommenhed. I en Alder af 30 Aar havde lian allerede opnaaet en saadan Berömmelse, at en Kobberstikker udforte hans Portræt »in geschabtes Manier«, og lians By har bredt sig ud over Landets Grænser, thi i 16G8 kaldes lian af den store Kurfyrste til Berlin, hvor lian dodo i 1683. Man har fra Kunstnerens Haand tre Statuetter, skaaine i inassi'e Jcrnblokkc. Den ene, Kejser Leopold af Østrig, findes