Katalog Over Dansk Industri- og Haandværker-Societets Sommerudstilling

59 Skridt videre frem, mons cn Fumlefingor og Do vonpor med snar- raadigt Hovod og tilstrækkeligt Hold kan skyde i Vejret med en Hastighed som on Paddehat. I Laugstiden var (lotto som Regel ikke saa. Kun gjcnnem dygtigt, ihærdigt Arbejde naaecle man frem, blev Svend, blev Mostor, — men til Gengæld var den dyg- tige og ihærdige Arbejder ogsaa sikker paa at blive dot, naar Tidens Fylde kom. Det er i det hele taget det ejendom mel ige ved L'augsvæsenof, at don sørgede for, at Arbejdet bar Frugt. Dot gjordo det ind- adtil, — det gjorde det ogsaa udadtil. Sin særlige Omsorg rettedo det nemlig paa Mestrene — som Arbejds-Herrerne, som Produk- tionens Bærere, som Sælgerne af de færdige Arbejds-Produkter. Den ledende Tanke var, at enhver Mester til enhver Tid skulde have nok at bestille, hverken for meget, saa han enten sjuskede eller blev overvættes rig, eller for lidt, saa lian lod Nod, men stadig saadan tilpas, saa at han kunde beskæftige et vist Antal Svende og tilmed faa Stunder til at opdrage sine Lærlinge. Og for dette Arbejde skulde der sikros ham gjennem ordentlige Priser et saadant Vederlag, at han kunde ernære sig og Sine, Svende og Lærlinge deri indbefattede, paa sømmelig og anstændig Vis, efter sin Stands Fordringer. I det moderne Samfund har man stedse kun Øren og Øjne aabne for Forbrugernes Krav. I cn Tid, hvor Prisernes Billighed Aar for Aar har været folt som en mere og moro sviende, ubode- lig Ulykke, er man, underlig nok, ikke kommen videre ond til at raabe paa lave Priser som Helbredsmiddel for Samfundsonder og niistænkeliggjoro enhver Prisopsættelse som Forsøg paa Konsu- menternes Udplyndring. — I Laugstiden tog man Sagen fra den modsatte Bov. Man betragtede ikko Producenten, Haanclværkeren, som en født Samfundsfjende, en snedig Rover, en Udbytter, on umættelig Person, som dot gjaldt om altid at passe paa for ikke at blive plyndret. Man gik ud fra, at vi dog alle, naar det kom- mer til Stykket, er Producenter, alle skal leve af vort Arbejde, og man fandt det da naturligt og menneskeværdigt at gavne l<olk i denne Egenskab — ved altsaa at lade deres Arbejde bære brugt, saa de fandt Velsignelsen i Arbejdet — end blot at tænke paa, hvor billigt man kunde skaffe Folk deres Nydelser. Laugene overlevede sig selv. De forskansede sig bag deres Særrettigheder, misbrugte deres Privilegier og laa tilsidst som