Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

Forfatter: Vilh. Lorenzen

År: 1909

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 78

UDK: 728.68 Folio

Udgivet af det af Landbrugsministeriet nedsatte Udvalg til tilvejebringelse af Boliger for Statshusmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
64 til de tidligt læggende Høns, og Siddestængerne, skal for Rensningens Skyld være til at fjerne, for at man ret med Hvidtekosten kan komme ind i alle Sprækker og Revner, hvor Utøjet holder til. De to Tommer brede Siddestænger, hvis Overkanter ere afrundede, skal hvile paa let flyttelige Bukke, forsynede med Falser eller Søm, der kan gribe op i passende Huller i Enderne paa Sidde- stængerne; de bør ligge i samme Højde og ca. 1 til l1/* Alen (63—78 cm.) fra Gulvfladen. Ret praktisk har man sine Steder forfærdige! Siddestængerne og de Lister, de hvile i, i eet Stykke; disse ere satte i Forbindelse med Bagvæggen ved Hjælp af Hængsler; med en Snor, der gaar gennem en Øsken i Loftet, kan Siddestængerne da hejses op. Hver Høne vil optage ca. 8 Tom. (27 cm.) paa Siddestængerne, af hvilke den yderste anbringes ca. 10 Tom. (26 cm.) fra Væggen for at forhindre Beskadigelse af Hønsenes Haler; mellem de øvrige Stænger beregnes en Afstand af 16 til 18 Tom. (42—47 cm.). De gammeldags Siddestænger i Form af Skraastige bevirkede, at der blev Slagsmaal om de øverste Pladser, hvor alle vilde sidde. Luften var her af naturlige Grunde daarligst, og de la- vere siddende Høns blev til enhver Tid tilsølede med den faldende Gødning. Læskuret behøver ingen indvendig Papbeklædning, men maa jævnlig hvidtes og som før nævnt helst staa i direkte Forbindelse med Soverummet; dets om Sommeren aabne og om Vinteren med Ruder forsynede Forside bør vende mod Syd, for at Hønsene ret kan faa Gavn af Solskinnet. Hvis det er muligt vil det være formaalstjenligt ogsaa at have en Rude i Østsiden. De billigste Ruder ere gamle Drivhusvinduer eller Glas stukne ind i Furer, lavede af paraleltløbende Li- ster. I Modsætning til Soverummet skal Læskurets Gulv bestaa af den bare Jord, hvorpaa der til enhver Tid maa findes et rigeligt Lag tørt Grus, Sand og Støv fra Landevejen, og om Vinteren tillige et tykt Lag Avner, tønede Blade, Hakkelse, skaaren Lyng osv., hvori Kornfoderet kastes for at skaffe Hønsene Bevægelse. I Læskuret, hvis Gulv aldrig maa være haardt tiltrampet, og ofte maa fornyes, er tillige Pladsen for det uundværlige Aske- og Støvbad, som passende anbrin- ges i en af de mest solbeskinnede Kroge. Udefra bør en Dør føre ind til Læ- skuret, og fra dette igen en Dør til Soverummet. De smaa Hønselemme maa saa vidt mulig undgaas, da de let give Anledning til Træk. Da Rotter ere slemme Gæster, maa de holdes borte fra Hønsehuset ved et i dettes Underkant sømmet fintmasket Staaltraadsvæv, der graves 3/< Alen ned i Jorden. Æde- og Drikkekar, der maa være vel beskyttede, anbringes bedst i Læskuret ophængte paa en af Væggene. Det tredje antydede Rum, nemlig et særligt Æglægningsrum, er navnlig paa sin Plads indenfor saadanne Hold, hvor der skal skaffes Plads til Kontrol- reder; men ogsaa indenfor almindelige Hønsehold vil et saadant Rum være praktisk, idet man hver Aften kan forhindre utidige Rugere i at flyde paa Re- derne; der maa være en Rede for hver 4 Høns. Et saadant Æglægnings- rum vil have renere Æg til Følge — en ikke ringe Arbejdsbesparelse og færre Knækæg, da Æggene ikke skal afvadskes. Hvad enten man nu vælger at anbringe Rederne i Soverummet, bedre i Læskuret eller endnu bedre i et sær- ligt Æglægningsrum, maa disse maale ca. 12Tom.(31 cm.) i Firkant og have skraa- nende Tag, for at Hønsene kan forhindres i at tage Ophold paa dette og snavse det til. Forfærdiges Redernes Bund af fintmasket Staalfraadsnet, kan Utøjet ikke samle sig her. For ikke at optage Gulvplads, maa Rederne helst være til at hænge op. Med Hensyn til Kontrolreder hør man vælge saadanne, der ere forsynede med Venterum, som Hønen kan søge ud i efter endt Lægning, og som optage saa lidt Plads som mulig. Anbringelsen i Reolsystem vil i saa Fald utvivl- somt være at foretrække. Endvidere bør der til et veldrevent Fjerkræhold være knyttet et særligt Rum til Rugehøns med rigelig store Reder, der ere til at lukke ved Hjælp af en Klap. Det hele skal være til at flytte ud, og kan da eventuelt anvendes til Opholdssted for de halvvoksne Kyllinger, der aldrig burde dele Hus og Løbe- plads med de gamle Høns; ej heller maa Rugehøns lægges til Rugning i en ledig Rede i Hønsehuset; Uro og Utøj vil indvirke paa Resultatet. Endelig maa der være Plads i Hønsehuset — eller ogsaa maa der opføres mindre, flyttelige Huse af Træ — til en udvalgt Avlsstanime, til Foderstoffer, Redskaber eller Kyllinger osv. Holdes Gæs eller Ænder, maa der regnes med 1 Alens (3/s m.) Gulvplads pr. Individ. Rummet maa være belagt med Cementgulv, der let kan afskylles, og i Sydsiden af Rummet skal der foruden en Rude være en større Aabning, hvorover der er anbragt Staaltraadsvæv. Kun i meget koldt Vejr og om Natten (lækkes delte med et Skod, da Svømmefugle kan taale megen Ventilation iiaar de kun have rigelig tør Strøelse at ligge paa. Ligesaa nødvendigt det er at opføre et godt Hønsehus, lige saa vigtigt er det, at Løbepladsen ikke alene er af en passende Størrelse, men ogsaa vel til- plantet; det spiller ogsaa en stor Rolle, at Jordbunden er tør, sund og god; hvis den er leret, kold og vaad, kan den forbedres betydeligt ved Dræ- ning og rigelig Tilførsel af Sand og Grus. Kan man ved Hønsehusets Op- førelse tage Hensyn til Beliggenheden, da bør man vælge et Stykke Jord ikke alene højt beliggende og hældende mod Syd, men tillige tørt, let og sandet, det sidste dog ej i en saadan Grad, at Græsvækst udelukkes eller hæmmes stærkt. En saadan Hønsegaard vil selv efter stærk Regn omtrent altid være tør, hvilket er af største Betydning for Hønsenes Trivsel. Der ofres gennemgaaende for lidt Jord til Hønsegaarde her i Landet; utvivl- somt vil det i Længden lønne sig at udlægge mere Jord hertil, og da særlig saadanne Steder, hvor Hønsene fuldstændig ere afskaarne fra at nyde Fri- hedens Glæder. Skal Løbepladsen holdes nogenlunde grøn — et Ideal, der naturligvis kan slaas af paa ved en gennemført god Røgt og Pleje —