Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

65 kan man næppe nøjes med mindre end 12 a 15 LJ Alen (41 s å 572 Q ni.) Løbeplads pr. Høne. Ved en Beplantning af Hønsegaarden for at skaffe gode Læforhold, bør Jordens Beskaffenhed nøjere undersøges, forinden Valget trælles vedrørende Alt og Sort. Som Læbælte kan Mirabeller, Hyld, Hassel og Pil gøre god Fyldest og er tillige indbringende; den stedsegrønne Rød- og Hvidgran eller Bjergfyr ser ikke alene godt ud, men vokser villig paa de mere magre Egne. Naar sidstnævnte Træsorter plantes i flere sideordnede Rækker, der stadig holdes nede og formes fyldige forneden ved at berøves Topskudene, kan de, idet den mellemste Række ad Aare udhugges, danne et fortrinligt, meget yndet Opholdssted for Hønsene mod Regn, Blæst og stærk Sol. Indtil Trævegetation vokser op, kan der dannes Læ ved Hjælp al Halm- maatter og gamle Sække, der ligeledes ere anvendelige saadanne Steder, hvor Plantning umuliggøres. Det vil være Idealet, at selve Hønsegaarden tilplantes med 4 å 5 aarige Frugttræer, eventuelt forskellige Sorter Frugtbuske; imellem dem saas igen Græs og Hvidkløver, dog ikke for tæt op til Stammerne. Storfrugtede Nød- debuske, og Valnøddetræer er meget at anbefale som Beplantning; under dem kan Hønsene søge Læ og Skygge. I en solbeskinnet Krog bør anbringes et Par Siddestænger, som Hønsene særlig de kolde Dage holde meget af at flyve op paa for at varme Benene. Utvivlsomt vil det kunne lønne sig adskillige Steder at lægge Frugthaven ud til Løbeplads til Hønsene; disse vil fortære en Del Orme og.Insekter, gøde Jorden samt nyde godt af Frugttræernes Læ og Skygge. Er der ellers god Plads og tilføres der tilstrækkelig Grønt, rører Hønsene kun sjældent andet end den nedfaldne, som oftest ormstukne Frugt. Fristes Hønsene i Blomstrings- eller Bærtiden til at flyve op i Træerne, hør en Stækning af den ene Vinge finde Sted; indtil Træerne er kraftige nok maa de omgærdes med Staaltraads- væv, for at Hønsene ikke ved Skrabning skal blotte Rødderne. Af Skønheds- hensyn hør der langs Hegnet om Hønsegaarden plantes vild Vin, Clematis, Ærteblomster, Humle, Solsikker eller Espaliertræer. Har man Skov til Raadighed og ønsker at anvende den som Løbeplads, maa Ungskov foretrækkes; men Hønsene maa tillige have en aaben, solrig Plads at ty til, og dér maa Huset opføres eller anbringes. Undertiden forme Forholdene sig saaledes, at Vekseldrift maa foretrækkes. Derved forstaas skiftevis Anvendelse at Jordarealet til Høns, som ni ætter det med Gødning, og til Grøntsager, som renser Jorden og gør den frisk og sund igen. Det har da sin Vanskelighed at faa anbragt Frugttræer, men nogle enkelte kan dog i de Heste Tilfælde plantes uden al staa i Vejen. Sække, gamle Maatter osv. maa træde hjælpende til paa de mest udsatte Vindhjørner, hvis Naturen ikke selv har sørget for Læ. Som Grundregler bør sluttelig anføres: Del ikke Hønsegaarden i for mange Afdelinger; det behøves heller ikke, naar man, hvad der er del ene rette, kun holder een Race, og eventuelt de fornødne Rugehøns, hvis Racen er al let, ikte rugelystent Slags. Skænk Hønsene den samme Opmærksomhed som de øvrige Husdyr, og kontroller dem daglig, om Tiden tillader det, helst ved Hjælp af Kontrolreder, hvorved man til enhver Tid kan udskyde de slette Ydere, og derved faa bedre Plads og spare paa Foderudgifterne. Hold ikke for mange Høns i Forhold til Jordarealet, og foretag Udvidelserne paa Grundlag af ind- høstede Iagttagelser og Erfaringer. Overholdes delle, vil Fjerkræavlen altid kunne henregnes til et meget betydningsfuldt Bierhverv indenfor det danske Landbrug, som muligvis vil kunne svare endogsaa bedre Regning end en hvilkensomhelst anden Gren af Husdyrholdet. W. A. Kock. Litteratu rhen vis ni uger: G. St. Bricka: III. Haandbog i Fjerkræavl. I. Pedersen Bjergaard: Vort Fjerkræ. Det nordiske Forlag. do. : Hønsegaarden. Det Schubotheske Forlag. W. A. Kock: Fjerkræavlens Standpunkt i Nordeuropa, med særligt Henblik paa Fedning af Fjerkræ samt Opdræt af Vinterkyllinger. N. C. Roms Forlag. do. : Hønsegaardens Pasning Aaret rundt. G. E. C. Gads Forlag. 9