Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

SVINESTALDEN. » Svinet er ikke et svinsk Dyr«. Svinet har en omgængelig og rolig Natur; det har Evne til baade at kunne trives under meget forskellige Forhold og af ret forskellige, ofte billige Be- standdele, som det i forholdsvis kort Tid kan omdanne og aflejre som Kød og Fedt. Det ei' disse Egenskaber hos Svinet, der har gjort det til et for Men- nesket saa nyttigt Husdyr. Men Svinet trives ikke lige godt under alle Forhold — man har rigtignok ofte ment det. Ogsaa Svinet har sine, om end forholdsvis smaa Fordringer, at stille, dersom Resultalet — der kan blive meget forskelligt — skal blive rigtig godt. Vil man have det bedst mulige Udbytte af sit Svinehold, maa man lære Svinets Natur, dets Trang og Tilbøjeligheder at kende — studere det — og derefter rette sin Behandling af Dyret. Det betaler sig. —|Hus- mændene ved forøvrigt dette, ofte bedre end andre. Det er Svinets Stald, dets Beboelsesforhold, vi her i stor Korthed skal be- skæftige os med. Skal Stalden være god, maa den opfylde følgende For- dringer: 1. Stalden skal yde Dyrene rigeligt Lys og god Luft. Disse to Ting er for Svinet lige saa nødvendige og lige saa værdifulde som for Mennesket selv. Men det gælder her om, at det rigelige Lys og den gode Luft kommer dér, hvor Svinet skal bruge disse Klenodier, saa det kan drage Gavn af dem. Og dette er nede ved Gulvet i Svinestien, ikke oppe i de øvre Luftlag i Stalden. Det første, der her er at gøre, er at sørge for, at Gulvet i Stien ligger højere eller bringes til at ligge højere end Jordsmonnet udenfor Stalden og højere end Gangen i denne. Dette er en absolut Betingelse for at kunne- skaffe Svinet god Luft at aande i. Det er nede ved Gulvet, og mere inde i Stien end ude i Gangen, det Lys skal falde, som Svinet skal kunne drage Nytte af. Sæt derfor ikke for faa og for smaa Vinduer i Svinestalden og sæt dem ikke højere, end at Lyset, der gennem dem trænger ind i Stalden, kan naa ned til Dyrene. Den almindelige Luftfornyelse sker bedst og billigst ved passende store Aabninger i Ydermuren, tæt under Loftet, i enkelte Tilfælde med Støtte af én eller flere Aabninger i Muren lige oven for Gulvet, men anbragt saadan, at Dyrene dog ikke derved udsættes for Træk. Det er ogsaa gavnligt, at Skille- væggen mellem de enkelte Stier ikke gøres højere end nødvendigt, godt IV« Alen (1 Meter) og f. Eks. ud mod (rangen dannes af (ritter. Højden til Loftet stiller Svinet kun smaa Fordringer til; det kan meget godt nøjes med den Højde, der er nødvendig for at Mennesket kan færdes i Stalden; hvad der er derudover, er i mindre Stalde unyttigt. En ling bør ikke glemmes, naar Talen er om Luftfornyelsen i vore Stalde, og det er den, at man ikke blot maa sørge for at faa ny, god og frisk Luft derind; man maa ogsaa vogte sig for, at der kommer daarlig La ft ind i Stalden. Og navnlig i Svinestalden er man efter Anskaffelsen af Ajlebeholder og med Afledning af Urinen fra Stald til Mur gennem Rørledninger — der ganske vist i andre Henseender er det mest fyldestgørende — meget udsat for samtidig at faa saa daarlig Luft der ind, at Svinene ofte netop af den Grund bliver syge og ikke kan trives. Hvad det her gælder om, er at sørge for, at Luften i Ajle- kummen ikke er i umiddelbar Forbindelse med Luften i Stalden, og dette op- naas meget let ved Anbringelse af en Vandlaas paa Ledningen. Men herom nærmere i det følgende. 2. Stalden skal være lun, men uden at man derfor maa slaa af paa den gode Luftfornyelse. Det betaler sig godt, om Varmen ogsaa i Vinterhalvaaret kan holdes paa en 12—15° C. (10—12° R.).