Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

68 Svinestierne bør derfor om muligt lægges i den sydlige Del af Bygningen og i hvert Fald aldrig mod Nord i denne. Husels Ydermur bør opføres af brændte Sten og som hul Mur; Kampestensmur er den daarligste af alle og burde aldrig anvendes til Svinehuse. Findes der Bindingsværk, vil det hjælpe indvendig at beklæde Muren med Brædder i en 3 Fods (1 Meters) Højde. At ogsaa Loftets Beskaffenhed kan faa Betydning for Lunheden i Svinestien skal kun lige nævnes. Var det ikke for Brandfarens Skyld, vilde Dyrene have bedst af, at Loftet dannedes af almindelige Slydestænger med et godt Lag Halm over; et saadant Loft virker i anden Henseende heldigt ved at optage (absorbere) den daarlige Luft. I de fleste Tilfælde vil man i vor Tid vel være henvist til et almindeligt Bræddeloft. 3. Stien skul kunne yde Dyrene et tørt Opholdssted og særlig en tør og lun Liggeplads. Svinet er ikke et svinsk Dyr, hvad det oftest anses for at være. Det søler sig kun for at beskytte sin næsten nøgne Krop mod Insekter, eller naar det tvinges dertil af Menneskene, fordi det bliver sat i en daarligt ind- rettet Sti. Hvad Svinet sætter Pris paa, er at have ét Sted at æde, et Sted at søge Leje og et tredie Sted at kunne lægge sin Gødning og sin Urin. Og det ønsker belst, at dette sidste ligger saa langt borte fra Truget som muligt. Den lille, lige fødte Gris viser os dette tydeligt nok, blot vi vil lægge Mærke dertil. Stiens Form bør derfor være saaledes, at det bliver muligt at imøde- komme denne Trang hos Dyrene. Hvor flere Svin skal gaa sammen, er den aflange Form den bedste; til et enkelt Dyr, f. Eks. en Griseso, er ogsaa en mere kvadratisk Form god. Gulvet bør være jævnt, forsynet med godt ordnet Afløb og al solidt Mate- riale. Gulnets laueste Sted bør ligge i Stiens bagerste Del. Det er her, Svinet helst vil lægge sin Gødning og Urin, og derfor maa det være herfra, Afløbet finder Sted. I hver Sti bør der lidt til den ene Side (1—2 Lod (30—60 Centi- meter) fra Bagvæg og Skillevæg og paa Gulvets laveste Sted) findes en Slamkiste, dækket af en Jernrist med runde Huller — Risten 9—12 lom. (25 -30 cm.) i Kvadrat. Herfra føres Urinen gennem en lukket Ledning bestaaende af 4 lom. (10 cm.) Rør med godt Fald til Ajlebeholderen. For at hindre dennes daarlige Luft i at stige op i Svinestien, maa der paa Rørledningen, forinden den mun- der ud i Beholderen, anbringes en saakaldt Vandlaas. En saadan tilveje- bringes bedst og billigst paa følgende Maade: Umiddelbart før Rørledningen naar Ajlebeholderen, anbringes en Slamkiste, hvorfra igen Afløbet til Ajlebe- holderen foregaar gennem Rør, der stiger saa meget mod Beholderen, at der altid vil være Vand i dem. Luften fra Ajlebeholderen hindres derved i at trænge op til Stalden gennem den øvrige Del af Rørledningen. Paa hosstaaende Figur I betegner R Rørledningen fra Stalden. Urinen føres gennem den til Slamkisten S, hvorfra den atter ledes ned i Ajlebeholderen B. Naar det korte Stykke Rørledning mellem S og B lægges som vist paa Figuren, vil det have til Følge, at Vandet i Slamkisten stedse vil staa op til Linjen a___b og derved hindre Luften fra Ajlebeholderen i at stige op i Svine- stien. — Ordnes Afløbet fra Stien, som her nævnt, bidrager det i høj Grad til at skaffe Svinet et tørt Opholdssted; det er tillige den første Betingelse for at kunne yde det en tør og lun Liggeplads. Og blot der ellers er Plads, skal Dyret nok finde en saadan Liggeplads et andet Sted i Stien end bagtil i den. Hvor flere Svin skal gaa i samme Sti, maa denne derfor være af en til- svarende ikke helt lille Størrelse, — f. Eks. en 6 7 Alen (4—4,6 Met.) paa den ene Led. Her vil man kunne give Gulvet en Form, der i høj Grad yder Dyret en god Sti, og navnlig en god Liggeplads, foruden at man sparer betydeligt paa Strøelsen. Dette opnaas ved at give Gulvet 2 laue Steder. Anledningen til, at Forfatteren af nærværende kom ind paa at gøre Forsøg med Gulve af denne Form, var dels den Iagttagelse, der altid gøres, naar Svi- nene gaar helt ude i det Fri, at de til Leje opsøger eller om fornødent danner sig en ringe Fordybning i Jordsmonnet. Dette er som et Udtryk lor Dyrets Trang til at danne sig en Rede. Dels er det ogsaa en Erfaring, at i Stier, hvor man bagtil har hævet Gul- vet i den Tanke, at Svinet skulde benytte denne Del til Leje, er det i Al- mindelighed vanskeligt at faa Dyrene til at benytte den saaledes ophøjede Del udelukkende dertil; som oftest lægger de deres Gødning der og tager Leje paa et andet, som Regel lavere Sted i Stien. Ved at sammenholde disse og enkelte andre Iagttagelser af Dyrets daglige Færden, opstod den Tanke at anbringe 2 lave Steder i Svinestien: et, hvor Dyret kan lægge sin Gødning og sin Urin ,og dette Sted lægges altid længst tilbage og et andet, oftest læn- gere fremme i Stien, hvor det kan danne sit Leje, »rede sin Seng«. Fra hvert af disse Steder maa der være Afløb. — Og de i Praksis gjorte Erfaringer be- kræfter fuldt ud, at Gulve af denne Form er de bedste. For nærmere at anskueliggøre det her omhandlede, hidsættes efterfølgende Figurer, af hvilke Fig. V er tegnet i dobbelt saa stor Maalestok som Fig. II—IV. Fig. II viser Formen ar en aflang Sti, der har sin største Udstrækning langs med Gangen i Stalden; Figur III en aflang Sti med den korteste Side mod Gangen, den saakaldte dybe Sti, og Figur IV en Sti, der nærmest er kvadratisk. Paa Figur V er ved et Gennemsnit af den dybe Sti, Figur III, fra Krybbe til Bagvæg angivet, hvorledes Gulvets Form og Fald passende kan være. Maalene er angivne i Fod, og er beregnede dels for en 6 Alen, dels for en 7 Alen dyb Sti. Gulvets Form og Fald vil derefter være let at bestemme i de andre Arter af Stier.