Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

69 Paa Figurerne betegner G: Gangen i Svinestien, K: Krybben, L: Lejet, A: Afløbet, det Sted, hvor Dyret vænnes til at lægge sin Gødning og Urin, S: Slamkister. Den punkterede Linie a-—b paa Figurerne II—IV svarer til Stedet H paa Figur V og angiver, hvor Lejet I, grænser til Stiens bagerste Del A. I Stier til Ung- og Fedesvin -—Fig. II og III — vil det være praktisk her at anbringe en ca. 4 Tom. (godt 10 Ctm.) høj Kant — f. Eks. en Mursten paa Kant, der kan møde for Strøelsen og tvinge Dyrene til at løfte Benene, naar de kommer fra bagerste Afdeling, hvorved de taber noget af det Snavs, der mu- lig hænger ved deres Klove fra Opholdet dér. I Stier, der benyttes som Fa- ringsrum til Søer, bør en saadan Kant ikke findes. I Stier som Figur IV bør Grænsen mellem Afdeling L og A gaa omtrent som vist ved Linje a—b; Pladsen udnyttes derved bedst. Gulve af denne Form er benyttet med godt Resultat selv i Stier, der kun har været 5 Alen dybe. 4. At Stalden skal yde Dyrene tilstrækkelig Plads, skal kun lige nævnes. I smaa Svinehold vil denne pr. Dyr blive lidt større, end hvor der gaar flere Dyr i samme Sti. En So med Grise maa ikke gerne have mindre Plads i Stien end 15 Kvadratalen (6,5 Kvadratmeter), og er del store Søer, maa der gives dem mere. 5. Svinestaldens forskellige Dele bør være af en saadan Beskaffenhed, at de kan holde til den Brug, der gøres af dem, og at en grundig Rengøring og Desinfektion af dem let kan finde Sted. Gulvet i Stierne lægges bedst af haardtbrændte Mursten paa Fladen, lagt tæt sammen og paa et Underlag af 2 Tom. (5 Cm.) Beton. Krybben — 1 Fod (31 Ctm.) for hvert Slagterisvin, Stien skal huse — bør dannes af glasserede Krybbesten, 15 Tom. (ca. 40 Cm.) i Tværmaal. Mur- og Skillevægsflader bør være glat pudsede; anvendes der Brædder, bør disse være høvlede. Beholderne til Dyrenes Foder bør være flyttelige og lavede af Træ, saa de let kan tages ud og gøres rene. Til disse korte Bemærkninger om Svinets Opholdsrum skal der endnu blot gøres opmærksom paa, at Svinet sætter megen Pris paa at bo pænt, rent og sundt og trives godt i samme Grad, som vi ævner at imødekomme denne Trang hos det. Stalden bør derfor stedse holdes ren og Dyrets Gødning fjernes hyp- pig, helst hver Dag. Halmen, der gives det til Leje, bør være tør, og staar der ingen Halm til Raadighed, maa der gives Svinene en Bræddeflade at ligge paa. Hvert Foraar bør hele Staldens Indre —- Loft, Mur- og Skillevægge, Gulv og Krybbe — underkastes en Hovedrengøring, bestaaende i Afskrabning, Afbørstning og Vadskning; derpaa kalkes overalt. Hver Gang en Sti har været benyttet som Faringsrum for en So eller til et Hold Grise, bør den vad- skes ren og kalkes, før den paany tages i Brug til andre Dyr. For Avlsdyrenes Vedkommende er det en absolut Nødvendighed og for Ungsvinene ofte ogsaa nyttigt, at de kan komme ud i det Fri, naar Vejret til- lader det. Derfor er Anbringelsen af Løbegaard udenfor Stien ofte af megen Betydning. Bliver Grisesoen ringet, kan den om Sommeren med stor Fordel holdes løsgaaende paa Græs i Fold. Foderkarrene, der benyttes i Svinestalden, bør stedse holdes rene, saa der ikke op ad Siderne paa dem sidder gamle, ildelugtende, halvraadne Rester. Og Svinet er taknemligt for en omgængelig, mild og rolig Behandling. Det lider, naar det udsættes for en hensynsløs, raa og ond Adfærd fra Menneskets Side, og forstaar da godt at vare sig for en Plageaand. Det er ogsaa mod- tageligt for Dressur. Tag Hensyn hertil og giv dette nyttige Dyr en god Be- handling. Det vil rigelig gengælde Dig en saadan! J. Otto Pedersen. Litteraturhenvisninger: Svinestalden. Præmierede Besvarelser af en Prisopgave. Milos Bogtrykkeri. 1903. Svinets Røgt og Pleje. To præmierede Afhandlinger. 1904. Schubothes Forlag.