Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst
Forfatter: Vilh. Lorenzen
År: 1909
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 78
UDK: 728.68 Folio
Udgivet af det af Landbrugsministeriet nedsatte Udvalg til tilvejebringelse af Boliger for Statshusmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDRETNINGER TIL OPSAMLING OG OPBEVARING AF GØDNING.
I et tidssvarende Landbrug, og særlig i Husmandsbrugene, er Gødningens
. Opsamling og Opbevaring af en saa stor og gennemgribende Betydning for
hele Driftens Økonomi, at man ved Opførelsen af Landbrugsbygninger med
dette for Øje bør have Opmærksomheden henvendt paa Stald, Møddingssted og
Ajlebeholder, hvor Gødningen produceres, opsamles og opbevares. I ganske
særlig Grad gælder dette for Statshusene, hvis Opførelse og Drift ifølge For-
holdenes Natur maa være prægede af en økonomisk Vekselvirkning mellem
Stalden og Marken.
STALDGØDNINGENS VÆRDI. At Gødningens Værdi og Betydning for Ager-
bruget er stor, ved enhver, men alle har ikke gjort sig rigtig klart, hvor stor Vær-
dien er, hvilke Pengebeløb, det drejer sig om. Allerede for en halv Snes Aar
siden, blev den samlede Værdi af Staldgødningen for hele Landets Vedkom-
mende anslaaet til 150 Mill. Kr. Det er en Post, som selv Nationaløkonomer
kan være bekendt at regne med, men den enkelte Husmand interesserer sig
niere for Spørgsmaalet: Hvilken Værdi har Staldgødningen i min Bedrift?
De nylig afsluttede mangeaarige Forsøg paa Askov Forsøgsstation har givet
som Hovedresultat, at Staldgødning fra almindelig velfodrede Køer har en
Værdi af 3—31/» Kr. pr. 1000 Pd. (500 Kg.). Ved heldig Anvendelse af god
Ajle i Foraarstiden, kan den bringes op til en Værdi af ca. 7 Kr. pr. 1000 Pd.
(500 Kg.)-
En voksen Ko producerer aarlig ca. 18,000 Pd. (9000 Kg.) fast Gødning og
6000 Pd. (3000 Kg.) Ajle.
Værdien af den Gødning, som en velfodret Ko aarlig producerer, kan der-
for tilnærmelsesvis kalkuleres saaledes:
18,000 Pd. fast Gødning å Kr. 3,50 pr. 1000 Pd. = . . Kr. 63,00
6000 Pd. Ajle å Kr. 7,00 pr. 1000 Pd. =.............. »42,(X)
Kr. 105,00
Ved I7orsøgene paa Askov er der kun anvendt almindelig velopbevaret Gød-
ning fra velfodrede, men ikke overfodrede Køer. Forholdene var i det hele
kun saaledes, som de maa være i en velledet Bedrift, og da Undersøgelsen
har strakt sig gennem 12 Aar paa forskellige Jorder, er der Grund til at tro,
at man i et velordnet Landbrug med en velfodret Besætning maa regne med,
at Gødningen fra hver Ko aarlig kan udbringes i en Værdi af ca. 100 Kr.
Naar Gødningen har en Værdi af ca. 100 Kr. pr. Ko, og man dertil lægger
Værdien af Gødningen fra Heste, Svin og Fjerkræ, samt Latrin, Aske og andet
Affald, faar man i et Hus med 3—4 Køer og et tilsvarende Hold af andre
Husdyr, Gødning til en Værdi af 500—600 Kr. om Anret. Det er en Kapital,
som fortjener Paaagtning og rigtig Udnyttelse. Det er Fodringens Kunst at
skaffe sig Kapitalen — Gødningen — gratis, men det er ligesaa vigtigt at be-
vare og anvende den saaledes, al den udnyttes til sin fulde Værdi. Det er
imidlertid ikke saa let, thi ved daarlig Opbevaring, uheldig Behandling, urigtig
Anvendelse i Forbindelse med daarligt Vejr, kan der let gaa meget til Spilde,
saa man i Praksis næsten aldrig faar fuld Nytte af Staldgødningen, thi der
tabes aarlig store Værdier af Plantefoder.
Gødningstabef sker ad to Veje; Plantenæringsstofferne udvadskes, flyder
bort langs Overfladen eller siver ned i Undergrunden, og de fordamper, idet
Gødningen gærer og gaar bort i Luftform — i begge Tilfælde uden at komme
til at gøre Nytte paa Marken.
Det er umuligt fuldstændigt at undgaa Tab, men det er muligt at indrette
sig saaledes, at Tabet bliver lille; er man ligegyldig, bliver Spild og Tab
uvægerlig stort.
Den omsigtsfulde Agerdyrker tager sig af Gødningen lige fra det Øjeblik,
den er produceret i Stalden, til den er udbragt og nedpløjet paa Marken.
GØDNINGENS OPSAMLING. Saafremt der er let Adgang til rigelig Tørve-
strøelse, og man husker at benytte den, kan Tørvestrøelsen opsuge og tilbage-