Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

holde al den flydende Gødning, saa Ajlebeholder kan undværes. Almindeligvis vil det dog være nødvendigt at opsamle den faste Gødning og Ajlen hver tor sig, og at Stalden indrettes herefter. Kobaasenes Længde maa være 66 Tom. (173 Cm.); Bunden hælder svagt mod Grebningen, Den bagerste halve Alen kan støbes al Beton eller dannes af kløvede Kampesten, sammenholdte med Cement. Den øvrige Del af Ligge- pladsen maa helst være Klinker, lagte paa Fladen, da de ikke ei saa kolde som Cement-Stenbro. Skovlgangen skal være jævn, ca. 20 Tom. (52 cm.) bred, og hælde 2—3 Tom. (6—7 cm.) ud mod Ajlerenden, saa Ajlen let kan trække fra Gødningen. Den støbes i Cementblanding 1—4—8. Højden fra Liggepladsens Bagkant til Skovlgangen er 6—8 Tom. (15—-20 cm.). Ajlerenden er aaben og støbes som en afrundet Fordybning, hvis Bund er 3—4 Tom. (8—10 cm.) under Skovlgangens Bagkant. Spalterør og dækkede Render forlades mere og mere, da de ikke holdes rene, men sanilci Slam og tyk Ajle, som gærer, foraarsager Ammoniaktab og giver daarlig Luft i Stalden. Hovedsagen er, at Ajlen straks flyder fra Skovlgangen til Ajlerenden og herfra videre til Slamkiste og Ajlebeholder. Naar den omsigtsfulde Husmand, hans Kone eller Børn, færdes i Stalden, vil de snart opdage, om der er nogen Gødning som stopper for Ajlens frie Løb, og det er kun et Minuts Sag at faa den fjærnet. Naar Ajlen staar og siver i Grebningen, vil den fordampe Ammoniak Kvælstof — det er et direkte Tab, og det giver daarlig Staldluft. Skønt Svineajlen ikke er saa værdifuld som Koajlen, maa den dog opsamles og efter at have passerel Rensebrønden ledes til Ajlebeholderen. Bunden i Svinestien maa selvfølgelig være tæt, men der her- sker iøvrigt nogen Uklarhed med Hensyn til Afløbet for Ajle. Det I V Jr har været meget almindeligt med aabne Afløbsrender i Stierne ellei Fodergangene langs Trugene, men de kan vanskelig faa det foi- Fi 1 nødne Fald, saa Ajlen er udsat for at staa og sure og gære. Det maa foretrækkes i hver Sti at have et lille Nedløb, som kan bestaa at et billigt, saltglasseret, ombøjet Rør med Rist over (Fig. 1) eller en Slamkiste. Fra Grebningens Ajlerende ledes Ajlen gennem 4 lom. glasserede Rør til Rensebrønden eller Slamkisten, der eventuelt kan være uden for Staldmuren; skal Ajlen ledes langt og i bøjede Rør, for at komme til Beholderen, maa der være en Slamkiste for hver Rørbøjning, men selv om Ajlen kun flyder et kort Stykke Vej, maa der i det mindste være én Rensebrønd, som kan optage Slammet, saa der kun kommer letflydende Ajle i Beholderen; Slam og fast Gødning vil stoppe baade i Pumpen og Ajlesprederen. Det maa derfor ogsaa fraraades at føre Latrin, Hønsegødning o. lign, i Ajlebeholderen, skønt det ved en umiddelbar økonomisk Betragtning kunde synes at være ganske fornuftigt. Rensebrønden kan dannes af et vidt Kloak- eller Cementrør, der gaar i Han- delen (Fig. 2); hvis et saadant ikke benyttes, men Slamkisten støbes eller mures, maa den helst være aflang med sin største Udstrækning i den Retning, Ajlen flyder, d. v. s. Tilløbs- og Afløbsrorene maa fjærnes saa meget som muligt fra hinanden, for at Slammet virkelig faar Lejlighed til at bundfælde. ipT Rensebrønden dækkes med et tætsluttende Laag, som dog maa —J kunne aabnes med Lethed. Fig. 2. Rensebrønden kan gøre Tjeneste som Vandlaas, naar Tilløbsrøret ender i et nedadbøjet Rør, som udmunder 3—4 Tom. (8 10 cm.) under Af- løbsrorets nedre Kant. Saadanne krumbøjede Rør gaar i Handelen og er forholdsvis billige. Afløbsroret dannes al 4 Tom. (10 cm.) glasserede Rør eller Cementrør, der samles tæt med Muffer og Cementmørtel. I Reglen lægges Afløbsroret i lige Linie med lidt Fald (1 : 30) fra Rense- brønden til Beholderen. Køret lægges 12—16 Tom. (30—40 cm.) underjorden, — udenfor Muren maa be- Ajle - Oplysning om Indretningen. Tilløbsrøret T til Rense- holder det af Hensyn til Fro- sten helst lægges en Alen under Overfladen. Forsøgsbestyrer N. A. Hansen angiver en Me- tode, der navnlig tager Sigte paa at forhindre Luftbevægelse fra Ajle- beholderen til Rense- brønden og Stalden. Figur 3 giver nærmere Grebningen føres Ajlen gennem brønden R. Tilløbsrøret løber skraat ned og bør egentlig udmunde endnu dybere end vist paa Figuren. Afløbsroret A stiger fra Rensebrønden et lille Stykke opad, men har derefter et temmelig stærkt Fald til Beholderen, hvor Ajlen gennem Røret B ledes ned til Bunden. De øverste Ajlelag i Beholderen er nemlig kvælstoffattige paa Grund af Ammo- niakfordampning, jo mere Ajlen er i Bevægelse, desto mere Ammoniak vil der fordampe; idet Ajlen ledes ned til Bunden, vil den stige jævnt i Beholderen, uden al Overfladen kommer i Bevægelse og ny Ajle udsættes for Luftens Paavirkning; det ' øvre kvælstoffattige Lag vil danne et Isolationsdække og beskytte den under- neden værende Ajle mod Luftens Virkning og Fordampning. Anbringelse af Bundrør er en nem, billig og gavnlig Foranstaltning, der