Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

72 ogsaa med Fordel kan bringes til Anvendelse i ældre bestaaende Ajlebeholdere. Den ovenfor omtalte Ordning af Rensebrønd, Tilløbs- og Afløbsror, forhin- drer Luften i at strømme fra Ajlebeholderen til Rensebrønden, idet Ajlen i denne staar over Afløbsroret; den staar desuden over Tilløbsrøret, saa Luft- bevægelse fra Rensebrønden til Stalden ogsaa er udelukket. Afløbsroret har et temmelig stærkt Fald mod Beholderen, for at det bedre kan holde sig selv aabent paa det Stykke, hvor det ikke kan renses fra Slam- kisten. Flere vil finde det uheldigt, at Røret udmunder saa langt nede i Be- holderen, idet det ofte menes, at denne kun kan fyldes til Udløbsrøret, men der er intet til Hinder for, at Ajlebeholderen kan fyldes omtrent til den stiplede Linie C—I). Hvis man glemmer at tømme Rensebrønden, vil Slammet lukke for Afløbs- Fig 5. rørets Munding, men her kan der let renses med en Pind; der er derimod ingen Fare for Forstoppelse i den Del af Røret, der ligger bag Bøjningen, og som har stærkt Fald mod Beholderen. Ved den her omtalte Ordning stilles (ler ret store Fordringer til Omhyggelighed med Samling af Rørene, navnlig i Bøjningen (se en noget simplere Ordning Side 68). Man kan ogsaa komme lidt nemmere fra det ved at forsyne baade Tilløbs- og Afløbsror med krum- bøjede Ender, der gaar ned i Rensebrønden, men saadanne Rør, der rager ind i Slamkisten, er udsatte for at stødes i Stykker under Rensningen, ligesom (ler bliver ringe Plads til Bundfældning af den faste Gødning. De almindelige Vandlaase, som anvendes i Kloakledninger (Fig. 4), er neppe heldige, da den jævnt flydende Ajle ikke kan fremkalde de kraftige Udskylninger, som en Regn bevirker i Kloaken. Der kan derimod være Grund til at anvende Grenrør eller Gaffelrør, som gaar i Handelen og let renses (Fig. 5); den øverste vandrette Gren holdes til- proppet undtagen under Rensningen. Den skraa nedadrettede Gren er under Ajlens Overflade i Rensebrønden. Slammet fra Rensebrønden blandes med Tørvejord, Muld eller lignende, og bringes paa Møddingen eller bedre i Kompostbunken, hvis en saadan haves. Ajlebeholderen maa kunne rumme den flydende Gødning for 8—9 Maaneder, nemlig fra Midten af Juli til April. Hvis der holdes et Par Svin for hver Malkeko, maa Beholderens Nytte-Rumfang være 100 Kubikfod for hver Ko. Smaa Beholdere kan gives hvilken Form, der ønskes, runde, firkantede eller aflange; større Kummer maa helst være runde eller have buede Vægge, da de saa bedre modstaar Vandtrykket. Beholderen graves i en Tid, da der ikke er for meget Vand i Jorden. Det kniber næsten altid med at faa Beholderne tætte; Vanskeligheden bestaar i Reglen i, at Grundvandet trænger ind, forstyrrer Arbejdet og foranlediger Porer og Smaa- huller i Muren; undertiden sprænges Bunden op afVandtrykket forneden. Ei- der meget Vand i Jorden, kan man dræne hen til et Hul ved Siden af Be- holderen og lidt dybere end denne; Vandet vil saa lobe hertil, hvorfra det trækker op, indtil Bund og Mure er hærdede. Det er praktisk at give Bunden Form som en Gryde, altsaa dybest i Midten; saa modstaar den bedre Vand- tryk; en anden og billig Sikkerhedsforanstaltning bestaar i, at man midt i den skaalformede Bund danner et lille, rundt Hul og støber uden om dette; naar Betonen er størknet, kan man godt lade Vandet stige op, det vil da gavne ved at fuldføre Hærdningen, og naar denne er endt, slaar man en Pæl i Hullet og støber til med en stærk Cementblanding. Disse Sikkerhedsforanstaltninger hører navnlig hjemme, hvor der bygges store Beholdere, men da de næsten intet koster, hør de foretages overalt, hvor der er Fare for Indtrængen af Vand. Til større Beholdere bør Bund og Vægge betonstøbes i Forholdet 1—4—8; den velbehandlede Betonmur er solid og vandtæt. Bund og Vægge maa være S—10 Tom. (20—25 cm.) tyk. Bunden støbes først, saa den kan tjene som Sokkel for Væggene. Overalt ved Støbningen siødes Mørtelen godt sammen, saa Vandet staar paa Overfladen. Man undgaar at kaste store Sten i Muren, da de kan medføre Blærer i Støbningen. Saa snart som muligt maa Bund og Vægge forsynes med et ca. Vs Tom. (1 cm.) tykt Pudslag af 1 Del Cement og 2 Dele Grus. Pudslaget maa nemlig helst hærde samtidig med Støb- ningen. Hvis der støbes ind til en tør og fast Jordvæg, maa denne fugtes, da den ellers vil suge Vand fra Støbemassen. Er Beton først størknet, hærder den bedst, naar den jævnlig fugtes; straks efter Støbningen maa det undgaas, at der siver Vand i Muren, da det vil udvadske Cementen. Ved smaa runde eller ovale Beholdere er det lettere at mure end at støbe Væggene, da Anbringelse af Støbeformen kan være noget besværlig. Ved Mu- ring maa anvendes haardtbrændte Sten, som lægges i Vand umiddelbart før Brugen. De mures i Cementmørtelblanding: 1 til 2 med fulde mindst 1 cm.