Tegninger til Husmandsboliger med vejledende Tekst

74 3__4 Al. (1—V/a ni.) for hvert Svin eller Stk. Ungkvæg. Hvis Grund- vandstanden ikke generer, og der ikke er Vanskeligheder ved Atkørslen, ei det heldigt, at saa meget af Gødningen som muligt ligger under Jordoverfladen, saa den ikke udsættes for Blæst og Sol. Er der Adgang til Tørvejord, lægges et Lag i Bunden. Om Sommeren dækkes Møddingen med Tørvejord, navnlig hvor den er meget udsat for Udtørring. Paa de 2 eller 3 Sider af Møddingen sættes eller støbes fra Bunden Mure Op til 1—IVa Al. (60—95 cm.) over Jordoverfladen. Det er praktisk at ind- rette Muren saaledes, at den eventuelt senere kan gøre Tjeneste som Sokkel for et Møddingshus, saafremt man ikke bygger et saadant med det samme. Hvis Urinen er opsuget og blandet med den faste Gødning, er det absolut nødvendigt at have denne under Tag, da Gødningen saa er mere værdifuld og tillige mest udsat for Tab. Hvor Ajlen opsamles, og man forstaar at passe Gød- ningen i et aabent, men beskyttet Møddingssted, kan Taget undværes; Regn- vandet, der falder paa selve Møddingsstedet, gør ikke nogen egentlig Fortræd, naar Bunden er tæt og al udpresset Fugtighed ledes til Aljebeholdeien, men Kummen maa saa være noget større end ovenfor angivet, og bliver følgelig dyrere. Det er imidlertid lettere at passe en Mødding, der er under Tag end en aaben, og da det i Reglen kniber med at faa Møddingen traadt sammen og dækket med Tørvejord mod Solen, maa det tilraades de fleste at indiette et Møddingshus, da det kan gøres forholdsvis billigt. Fil en Besætning paa 3—4 Køer vil man kunne opføre et Gødningshus for ca.halvandet Hundi ede Kronei. Der kan hist og her være Grund til at bygge et større Hus, som foruden at rumme Gødningen, giver Plads til Avlsredskaber, Løbeplads for Hønsene, Opbevaringssted for Tørvestrøelse og Brændsel m. m. Det er heldigt at skaffe Hønsene en lille Tumleplads om Vinteren; en saa- dan kan passende indrettes i den ene Ende af Gødningshuset. Naar Gød- ningen er under Tag, vil Hønsene heller ikke skade den meget. Den øverste Del af Murene omkring Møddingshuset kan erstattes med olie- præpareret Lærred, som lader Lyset trænge igennem saa Vinduer kan spares. Møddingshusets Tag vil i Reglen være fladt og kan bestaa af Tagpap. At dei sørges for en passende Op- og Nedkørsel til Møddingsstedet, betragtes som en Selvfølge. Naar Gødningen opbevares i aabent Møddingssted, kan følgende bemærkes om dens Behandling. . Gødningen fra de forskellige Husdyr blandes, lægges i Lag og trædes godt sammen; hvert Lag bør dækkes med Tørvejord. Navnlig om Sommeren er det vigtigt at træde Gødningen godt sammen, saa Gæringen ikke bliver for livlig. Det er forkasteligt at lægge Gødningen saaledes, at den stadig danner en stor Skraaning, hvorpaa Sol og Vind kan virke; det gør man hyppigt, hvoi Møddingsstedet er dybt og gaar brat ned fra Stalden. Ligger Gødningen jævnt fasttraadt, kan man uden Skade give Høns Adgang til Møddingsstedet. Kompostmøddingen. Ved enhver Ejendom forekommer en Del gødende Affald, som ikke maa spildes, men heller ikke maa blandes i det egentlige Møddingssted, fordi det skal behandles anderledes end Staldgødningen, for at man kan faa det fulde Udbytte deraf. Af saadant Affald kan nævnes Fejeskarn, Afrensning fra Gaardsplads og Have, Sod, oprykket Ukrudt, Grøfterensning, dyrisk Affald som Blod, Indvolde af slagtede Dyr, selvdøde Kreaturer, dræbte Oldenborrer; endvidere vil man ogsaa i Reglen bringe Latrin og Hønsegødning i Kompostbunken; de fleste af ovennævnte Affaldsstoffer omsættes langsomt, medens Latrin, Fjerkrægødning o. lign, gærer hurtigt; det gælder nu om at blande og behandle de forskellige Affaldsstoffer saaledes, at det Hele omsættes passende, uden at der gaar for meget tabt under Gæringen. Pladsen til Kompostbunken maa helst være i Nærheden af Møddingen eller Ajlebeholderen, da man i Reglen vil fugte Komposten med Ajle en Gang imellem. Der gøres ikke noget særligt ved Pladsen udover at jævne Jordsmonnet. Forinden der samles noget, lægges nederst et 8—10 lom. tykt Lag Tørve- jord eller Muld; derefter lægges de forskellige Affaldsvarer lagvis og saaledes, at grovere, tungt omsættelige Gødningsmidler veksler med ganske tynde Lag af de egentlige Gæringsvækkere, Latrin o. lign. Oprykket ( krudt og andet Planteaffald lægges friskt i Bunken, da Gæringen ellers gaar tor langsomt. Er der særlig meget af de tungtomsættelige og stærkt fyldende ling, saa Gæringen kommer langsomt i Gang, kan der tillige blandes nogen Heste- eller Faaregød- ning i Bunken. Komposten maa holdes jævnt fugtig og en (rang imellem vandes med Ajle, men ikke saa meget, at der trænger Vædske ud ved Bun- den. Bunken laves lidt tagformet med en Rende foroven, som kan modtage Ajlen. Naar Gæringen er kommen i Gang, maa Kompostmøddingen fuldstæn- dig omgraves, blandes og atter sammentrædes, undertiden kan det være nød- vendigt at omstikke flere Gange. Den gode Kompost maa være fuldstændig gennemgæret og smuldret. Næringsstofferne i den omsatte Kompost er let op- løselige, saa den maa anvendes om Foraaretjil Afgrøderne. Komposten er kort og jordagtig og kan anvendes uden Nedpløjning som Topgødning paa Græsmarken. ÅNTON CHRISTENSEN. Lilteraturh en vis ni nger : Chr. Christensen: Gødningslæren og Sædskiftet. Aug. Bangs Boghandels Forlag, København. N. A. Hansen: Forsøg med Urin og Ajle. Miloske Boghandel, Odense. 22de 26de og 29de Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, Særtryk ;af TkIs- skrift for Landbrugets Planteavl. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Porlag. Anton Christensen: Den lille Gødningslære og Vejledning i Planteavl. Hagerups Forlag, København. Siden Manuskriptets Affattelse er udkommen 2det og 3die Hefte ^ landbrugets Ord og som indeholder udførlige Artikler om Ajle og Ajlebeholdere, forfattede at Forsøgs N. A. Hansen og Statskonsulent Fr. Hansen.