Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

11 Bemærkninger til foranstaaende Lovforflag. Til § 1. I Stedet for de hidtil benyttede Beteg- nelser „Eneret" og „Eneretsbcvilling" har man anset det rigtigt at anvende det i ad- skillige fremmede Lovgivninger forekommende Udtryk „Patent" fom teknisk Benævnelse for Eneret af den her omhandlede Art. Nogen Definition af, hvad en Opfindelse vil sige,' har man, ligeledes i Overensstem- melse med fremmede Lovgivninger, ikke op- taget i Lovforslaget. En saadan Definition af'almindclig anerkendt Brngbarhed er endnn ikke fastslaaet af Videnskaben. En sagkyndig Kommission, som den tyste Regering i 1886 nedsatte til Drøftelsen af Sporgsmäalet om en Revision af den tyske Patentlov, gjorde Forsøg i forskellig Retning paa at formulere eu nærmere Angivelse af, iiaar en Opfindelse fait siges at foreligge, men disse Forjog op- gaves. Man erkendte, at man ikke var imact til en virkelig Losning af Opgaven, men fitit til en Omskrivning af Sporgsmaalet, idet de forskellige Definitioner, som bleve bragte i Forslag, ikke tun tie undgaa at benytte Udtryk, sonl selv vare af relativ Betydning og saa- lcdes igen for deres Vedkommende vilde be- hove en nærmere Bestemmelse. Det bliver altsaa Patentkommissionens, evenlirelt Dom- stolencs Sag i hvert enkelt Tilfælde frit at skonne otier, om de Fordringer crc opfyldte, som maa stilles til en Opfindelse. Man skal her indskrænke sig til at bemærke, at Oct folger af Sagens Natnr, nt Opfindelsen man fremtræd«? i cn saa besternt angiven Skikkelse, at dens Anvendelse er mulig for enhver Sagkyndig, og at den bliver den samme, og- saa'naar den ndoves nf andre end Opfin- deren. Den blotte Tanke kan saaledes ikke være Genstand for Patent: endvidere ad- skiller Opfindelsen sig fra Opdagelsen, idet ber ved den forste stabes noget nyt, medens ved Opdagelsen et i Naturen forud eksisterende Forhold bliver bekendt. En Opfindelse kan bestaa i et Pro- dukt til almindelig Brug, i et Redstab (Ma- skine, Bcerktoj o. s. v.) til Brng ved Erhvervs- virksomhed eller i en Fremgangsmaade til ct Produkts Fremstilling; nt ingen af disse Arter af Opfindelser cr Udelukket fra at pa- tenteres efter nærværende Forslag, fremgaar af § 1, 2det Stykke, og § 6. Som Betingelse for Patentering af en Opfindelse er opstillet, at den er skikket til at udnyttes i Jndnstrien. I Fordringen om, at Opfindelsen sial Deere skikket til at Udnyttes, ligger, at den efter en almindelig objektiv Maälestok maa antages at kunne anvendes i Erhvervet, en- ten saaledes at selve Fremstillingen af Pro- dnktet kan være Genstand for et Erhverv eller at Opfindelsen kan benyttes ved Ud- ovelsen af ct Erhverv. Formaalet med Pa- tentbeskyttelsen er nemlig at sikre Opfinderen det økonomiske Udbytte 'af hans Opfindelse, og der haves derfor ikke Krav paa denne Beskyttelse for Opfindelser, om hvilke det efter en saadail almindelig Maalestok maa betragtes som givet, at de ikke kllnne faa nogen Betydning i Erhvervslivet. Patent- beskyttelsen er dernæst i Overensstemmelse med andetsteds anerkjcndte Grundsætninger indstrcenket til Opfindelser, som kllnne faae Anvendelse i Industrien. Medens saaledes vel en Genstand (Maskine, Redstab), som er bestemt til Anvendelse i Agcrbrng, Skovbrng og lign., og hvis Fremstilling kan Deere Genstand for et industrielt Erhverv, kan patenteres, gcelder dette ikke om en Frem- gangsmaade til Brng i Virksomheder, som falde Udenfor Jndnstrien. Principielt set vilde der vel ikke vcere noget afgørende til Hinder for at udstrække Patentbeskyttelsen ogsaa til disse Birksmnheder. Men alene det, at der ikke i Nabolandene findes Patent- beskyttelse paa disse Omraader, vil forment- lig vcere tilstrækkelig Grund til heller ikke at indfore den hos os, idet man derved vilde kunne risikere at lægge Landets egne Ind- byggere Hindringer i Bejen for en ligestillet Konkurrence in eb disse Lande. Det maa iovrigt ogsaa antages, at man ved denne Indskrænkning fint Udelukker et ringe Antal Opfindelser fra at erholde Patent. Naar det er foresiaaet, at Patent her som andetsteds ikke skal kunne meddeles paa Opfindelser, der bestaa i nye Lægemidler, Nærings- eller Nydelsesmidler, cr Grunden den store Betydning, saadanne Genstande kunne have for Samfundet i Almindelighed, hvorfor det ikke vilde vcere rigtigt at give den enkelte retlige Midler i Hcende til vil' kanrlig at kunne scette Betingelser for an- dres Adgang til disse Genstande. Denne Betragtning kommer til Anvendelse paa et- hvert Lægemiddel, hvad enten det er bestemt for Mennesker eller Dyr; „Nærings- og Nydelsesmidler" som et samlet Begreb kan derimod knn forstaas som omfattende saa-