Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

12 danne Produkter, der ere bestemte til Brug for Mennester, en Begrænsning, der oqsaa stemmer med Sagens Natnr. Endvidere ere ProdUkter, der fremstilles ad kemisk Vej, Unddragne fra at erholde Patentbeskyttelse; det samme kemiste Prodnkt lader sig nemlig ofte fremstille paa saa mangfoldige forskel- lige Maader, at en Patentering af selve Produktet vilde spærre for meget for Ud- viklingen, idet enhver senere opfundet, for- bedret Fremgangsmaade til Prodilktets Frem- stilling vilde Deere udelukket fra at komme til Anvendelse. De i § 1, 2dct Stykke, ncevnte særlige Undtagelser angaa ikkun selve Produktet, men ikke nye Fremgangsmaader eller Apparater til de paagceldende Produkters Fremstilling. Patentering af saadanne Fremgangsmaader eller Apparater hindrer ikke andre t at frem- stille Produktet ad anden Vej, og de oven- anfortc Grunde finde derfor ikke her Anven- delse. Til § 2. Netten til at erholde Patent er cn Op- finderen tilkommende Formueret, der kan qorcs til Genstand for Overdragelse i levende Live, ligesom den ved Opfinderens Dod gaar over til hans Enke og Arvinger efter Lovgivningens almindelige Regler. Har Op- finderen overdraget sin Ret til at erholde Patent, til en Tredjemand, maa denne godt- gøre sin Adkomst for at kunne gøre Paa- stand paa Patentets Meddelelse; begærer Opfinderen derimod Patentet Udstedt for sig og Tredjemand i Forening, vil der ikke be- høves yderligere Bevis for den stedfundne Overdragelse end Opfinderens egen Erklæring i Ansøgningen. Det fremgaar af Lovens efterfolgende Bestemmelser, at den, der syger Potent oq i Ansogningen erklærer sig (eller sin Hjemmels- mand) for Opfinder, anses for Opfinder, ind- til Urigtigheden heraf er godtgjort. Saa- fremt Patentkommissionen anser det Utvivl- somt, at Ansogeren ikke er Opfinder, afslaas Ansøgningen; erholder han Patentet og det forst senere Under Netssag mod Patenthaveren godtgøres, at han ikke er Opfinder, vil Pa- tentet være at erklære for Ugyldigt. Der bør i Loven ikke savnes Bestemmelse for Sammenstød mellem flere Opfindere, der paa samme Tid soge Patent. . Et saadant Tilfælde kan let tænkes at forekomme og navnlig da, na ar Sporgsmaalet er om flere Opfindelser, der vel ikke ere nøjagtig ens, men dog ere hverandre saa væsentlig lige, at de maa betragtes som samme Opfindelse. Naar saaledes to eller flere Opfindere af samme eller væsentlig samme Opfindelse kon- knrrere med hinanden, bor der formentlig ikke tages Hensyn til, hvem af dem der forst har gjort Opfindelsen — dette lader sig nemlia vanskelig oplyse, da en Opfindelse som Regel er Nesnltatet af en gennem læn- gere Tid fortsat Virksomhed —, men derimod bor den, der førft har sögt Beskyttelse for Opfindelsen, have Fortrinsret. Heraf folger da, at naar Flere have sögt om Patent paa samme Opfindelse, maa Ansoger Nr. 2 for at erholde Patent qodtqsre, at Ansøger Nr. 1 ikke er Opfinder; stal Ansöger Nr. 3 erholde Patent, maa han godtgøre, at hver- ken Ansogcr Nr. 1 eller 2 er Opfinder, o. s..v. Til § 3. I § ) er bestemt, at Patent meddeles paa nye Opfindelser. Det er nu klart, at der allerede i selve Begrebet om en Opfin- delse ligger Fordringen om Frembringelsen af noget nyt, det vil sige noget fra det hid- til bekendte forftelligt, og det vil altsna ved Afgørelsen af Sporgsmaalet om, hvorvidt en Opfindelse foreligger, Deere at afveje, om der i denne Forstand cr frembragt noget i tilstrækkelig Grad nyt. Naar det' i nærvæ- rende Forslag som i fremmede Patentlove yderligere er sordret, nt Opfindelsen stal Deere ny, er Betydningen den, at den i og for sig virkelige Opfindelse ikke forinden An- søgningens Indgivelse maa Være bleven saa- ledes bekendt, at den cr bleven Almenhedens Eje, thi i saa Fald har Samfundet Krav paa, at det ikke atter beroves Adgangen til at benytte Opfindelsen. § 3, der er affattet i Overensstemmelse med den tilsvarende Be- stemmelse i den tyste Lov, angiver, under hvilke Omstændigheder en Opfindelse saaledes skal have tabt sin Nyhed, nemlig naar den i almindelig tilgængeligt trykt Skrift, lige- gyldigt om dette cr Udkommet i Indland eller Udland, er bleven saaledes beskreven eller her i Landet cr bleven bragt saa aaben- lyst i Anvendelse, at Sagkyndige derved ere satte i Stand til at ndsve Opfindelsen, Naar Opfindelsen vel er aabenlyst ndovet i Ud- landet, men ikke her i Landet, og den ikke til- lige er beskreven i trykt Skrift, synes der ikke nt være Grand til nt betragte den som saa bekendt, at dens Nyhed her i Landet cr ophort, og man har derfor ikke fnlgt s. Eks. den norske Patentlov i at medtage som Ude- lukkelsesgrnnd Udcwelse udenfor Riget. . At Opfindelsen er bleven bekendt paa anden Maade end den i § 3 Udtrykkelig ncevnte, kan ikke komme i Betragtning. Til § 4. Patentets Varighed er foreslaaet til 15 Aar fra Ansøgningens Indlevering at regne,