Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

: •- ----- •--- - 13 hvilket er det samme Tidsrnm, som er gæl- dende efter de fleste fremmede Lovgivninger. De hidtil her i Landet meddelte Eneretsbevil- linger medfore kun Beskyttelse fra Bevillin- gens Udfærdigelse at regne. En saadan Re- gel vilde imidlertid Hære uforenelig med det i nærværende Forflag adopterede System, hvorefter der forinden Patentets Meddelelse finder en offentlig Bekendtgørelse om An- søgningen og en Fremlæggelse af Bestridelse oq Tegning Sted (§ 16). Beskyttelsen mnatte da i hvert Fald indtrcede samtidig med denne Bekendtgørelse, hvilket er Tilfældet i tysk Ret, men det synes naturligere og stemmende med Bestemnlelserne i §§ 3 og 7 at lade Beskyttelsen indtræde allerede fra Ansognin- siens Indlevering, sauledes at der efter dette Tidspunkt ikke alene ikke kan indtræffe Om- stændigheder, som kunne hindre Ansogeren i at vpnaa Patentet, men at han ogsaa, saa- fremt Patciltct meddeles ham, kan paatalc ethvert i Mellemtiden begaaet Indgreb; den norste og den svenske Lovs Bestemmelser ere i Overensstemmelse hermed. Ved § 4, 2det Stykke, er der hjemlet Patenthaveren Net til at erhverve Tillægs- patent paa en ham opfunden Forandring i hans oprindelige Opfindelse; dette Patent, der er at betragte som et Tillæg til Hoved- patentet, udløber sammen med dette, og de sædvanlige Aarsgebyrer betales ikke for Til- lcegspatentet. Som det fremgå ar af Mod- sætningen til Paragrafens 3bie Stykke, kan Hovedopfinderen erhverve et saadant Tillcegs- patent, selv om den angivne Forandring ikke er saa væsentlig, at den i og for sig kan anses for en Opfindelse; opfylder den op- fnndne Forandring derimod denne Betingelse, har han Valget imellem nt erhverve et Til- læaspatent 6g et scerstilt Patent. I det Rigsdagen i 1874—75 forelagte Lovforstag om Patenter paa indnstrielle Opfindelser saa- velsonl i den norste Patentlov findes optaget en Bestemmelse om, at Indehaveren af Ho- vedpatentet stal i en vis Tid, 2 Aar, bære fortrinsberettiget til at erholde Patent paa Forandringer i eller Tillæg til Hovedopsin- delsen: som Folge heraf blive de til Patent- kommissionen fra enhver anden indkommende Andragender om Patent paa saadanne For- andringer beroende forseglede og tages forst for til Afgorelse, naar den nævnte Frist er ndloben, üden at den ældre Patenthaver har gjort Brng af sin Ret. Til at optage en saadan Bestemmelse i nærværende Forslag har iitan ikke fundet Grnnd. Er den op- fundne Forandring virkelig selv en Opfin- delse, som i og for sig egner sig til at pa- tenteres, synes det at vcere en Nbillighed mod Opfinderen, naar denne er en anden end den oprindelige Opfinder, at lade ham vente i 2 Aar, før han med Nytte kan ind- give Ansögning, ja endog gore hans Adgang til nt opnaa Patent afhængig af, at Patent- haveren ikke inden Fristens' Udlöb, maaske langt senere end hin, gør den samme Op- findelse. Anmelder Hovedopfinderen selv den yderligere Opfindelse før nogen anden, nyder han efter Forflaget den Begunstigelse, at han, om han onsker det, kan udtage det nye Patent som et Tillcegspatent og saaledes spare Aarsafgifterne. Er den opfuitbiic For- andring ikke' af en saadan Beskaffenhed, at den selvstændig kan patenteres, har kun Hovedopfinderen oq ingen anden Ret til at erhverve Patentbeskyttelse for den, nemlig gennem et Tillcegspatent, og der synes saa- ledes ved Forslaget at uære tillagt Hoved- opsiuderen al den Begunstigelse, han kan have Krav paa. Det er vel en Selvfølge, at det Patent, som kan meddeles en anden end Hvvedop- findcren paa Forandringer i den oprindelige Opfindelse, og som her cr benævnet Afhcen- gighedspatent, ikke hjemler Ret til nogen Udovclse af Hovedopfindelsen, men det er dog anset rigtigt at foreskrive, nt en udtryk- kelig Bemærkning herom stal optages i Af- hcengighedspatentet. Til § 5. Den efter bc fleste fremmede Lovgivninger gældende Ordning, ifolge hvilken' der ved Indleveringen af Ansøgning om Patent er- lægges en Afgift for Sagens Behandling vg derefter en stigende aarlig Afgift Under'Pa- tenttiden, er ogsaa fulgt i dette Forstag. Ved denne Ordning tilsigtes der dels, nt Patentmyndigheden ' ikke stal overvældes as orkeslsse og Ubegrundede Patentansøgninger, dels at Patentbeskyttelsen ikke udstrækkes 61)cr et længere Tidsrnm, end den cr til virkelig Nytte for Patenthaveren, saaledes at det fait betale sig for ham at erlægge Aarsafaiften. At Afgiften cr stigellde, er en naturlig Fvtge af, at' det Patent, der overhovedet egner sig til at bevares, vil vokse i Værdi for Patent- haveren i samme Grad, svm Opfindelsen i Tidens Lob vinder Indgang. Afgiften for Sagens Behandling er sat til 20 Kr. Forinden Patentets Udfærdigelse erlægges der derhos et Belob af 10 "Kr. Disse to Afgiftsbeløb stal Patentkvmmis- sionen dog i Trangstilfælde kunne eftergive. Den senere Aarsafgift er sat til 20 Kr. for det tredje Aar og derpaa hvert Aar stigende med 5 Kr., indtil den for det 15de Aar ui)= gjor 80 Kr. Der erlægges saaledes ingen Afgift i Tiden mellem Patentets Udfærdigelse og Begyndelsen af det 3dje Aar. Man har