Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter
År: 1890
Forlag: I. H. Schulz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 8
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
: •- ----- •--- -
13
hvilket er det samme Tidsrnm, som er gæl-
dende efter de fleste fremmede Lovgivninger.
De hidtil her i Landet meddelte Eneretsbevil-
linger medfore kun Beskyttelse fra Bevillin-
gens Udfærdigelse at regne. En saadan Re-
gel vilde imidlertid Hære uforenelig med det
i nærværende Forflag adopterede System,
hvorefter der forinden Patentets Meddelelse
finder en offentlig Bekendtgørelse om An-
søgningen og en Fremlæggelse af Bestridelse
oq Tegning Sted (§ 16). Beskyttelsen mnatte
da i hvert Fald indtrcede samtidig med denne
Bekendtgørelse, hvilket er Tilfældet i tysk
Ret, men det synes naturligere og stemmende
med Bestemnlelserne i §§ 3 og 7 at lade
Beskyttelsen indtræde allerede fra Ansognin-
siens Indlevering, sauledes at der efter dette
Tidspunkt ikke alene ikke kan indtræffe Om-
stændigheder, som kunne hindre Ansogeren i
at vpnaa Patentet, men at han ogsaa, saa-
fremt Patciltct meddeles ham, kan paatalc
ethvert i Mellemtiden begaaet Indgreb; den
norste og den svenske Lovs Bestemmelser ere
i Overensstemmelse hermed.
Ved § 4, 2det Stykke, er der hjemlet
Patenthaveren Net til at erhverve Tillægs-
patent paa en ham opfunden Forandring i
hans oprindelige Opfindelse; dette Patent,
der er at betragte som et Tillæg til Hoved-
patentet, udløber sammen med dette, og de
sædvanlige Aarsgebyrer betales ikke for Til-
lcegspatentet. Som det fremgå ar af Mod-
sætningen til Paragrafens 3bie Stykke, kan
Hovedopfinderen erhverve et saadant Tillcegs-
patent, selv om den angivne Forandring ikke
er saa væsentlig, at den i og for sig kan
anses for en Opfindelse; opfylder den op-
fnndne Forandring derimod denne Betingelse,
har han Valget imellem nt erhverve et Til-
læaspatent 6g et scerstilt Patent. I det
Rigsdagen i 1874—75 forelagte Lovforstag
om Patenter paa indnstrielle Opfindelser saa-
velsonl i den norste Patentlov findes optaget
en Bestemmelse om, at Indehaveren af Ho-
vedpatentet stal i en vis Tid, 2 Aar, bære
fortrinsberettiget til at erholde Patent paa
Forandringer i eller Tillæg til Hovedopsin-
delsen: som Folge heraf blive de til Patent-
kommissionen fra enhver anden indkommende
Andragender om Patent paa saadanne For-
andringer beroende forseglede og tages forst
for til Afgorelse, naar den nævnte Frist er
ndloben, üden at den ældre Patenthaver har
gjort Brng af sin Ret. Til at optage en
saadan Bestemmelse i nærværende Forslag
har iitan ikke fundet Grnnd. Er den op-
fundne Forandring virkelig selv en Opfin-
delse, som i og for sig egner sig til at pa-
tenteres, synes det at vcere en Nbillighed
mod Opfinderen, naar denne er en anden
end den oprindelige Opfinder, at lade ham
vente i 2 Aar, før han med Nytte kan ind-
give Ansögning, ja endog gore hans Adgang
til nt opnaa Patent afhængig af, at Patent-
haveren ikke inden Fristens' Udlöb, maaske
langt senere end hin, gør den samme Op-
findelse. Anmelder Hovedopfinderen selv den
yderligere Opfindelse før nogen anden, nyder
han efter Forflaget den Begunstigelse, at
han, om han onsker det, kan udtage det nye
Patent som et Tillcegspatent og saaledes
spare Aarsafgifterne. Er den opfuitbiic For-
andring ikke' af en saadan Beskaffenhed, at
den selvstændig kan patenteres, har kun
Hovedopfinderen oq ingen anden Ret til at
erhverve Patentbeskyttelse for den, nemlig
gennem et Tillcegspatent, og der synes saa-
ledes ved Forslaget at uære tillagt Hoved-
opsiuderen al den Begunstigelse, han kan have
Krav paa.
Det er vel en Selvfølge, at det Patent,
som kan meddeles en anden end Hvvedop-
findcren paa Forandringer i den oprindelige
Opfindelse, og som her cr benævnet Afhcen-
gighedspatent, ikke hjemler Ret til nogen
Udovclse af Hovedopfindelsen, men det er
dog anset rigtigt at foreskrive, nt en udtryk-
kelig Bemærkning herom stal optages i Af-
hcengighedspatentet.
Til § 5.
Den efter bc fleste fremmede Lovgivninger
gældende Ordning, ifolge hvilken' der ved
Indleveringen af Ansøgning om Patent er-
lægges en Afgift for Sagens Behandling vg
derefter en stigende aarlig Afgift Under'Pa-
tenttiden, er ogsaa fulgt i dette Forstag.
Ved denne Ordning tilsigtes der dels, nt
Patentmyndigheden ' ikke stal overvældes as
orkeslsse og Ubegrundede Patentansøgninger,
dels at Patentbeskyttelsen ikke udstrækkes 61)cr
et længere Tidsrnm, end den cr til virkelig
Nytte for Patenthaveren, saaledes at det fait
betale sig for ham at erlægge Aarsafaiften.
At Afgiften cr stigellde, er en naturlig Fvtge
af, at' det Patent, der overhovedet egner sig
til at bevares, vil vokse i Værdi for Patent-
haveren i samme Grad, svm Opfindelsen i
Tidens Lob vinder Indgang.
Afgiften for Sagens Behandling er sat
til 20 Kr. Forinden Patentets Udfærdigelse
erlægges der derhos et Belob af 10 "Kr.
Disse to Afgiftsbeløb stal Patentkvmmis-
sionen dog i Trangstilfælde kunne eftergive.
Den senere Aarsafgift er sat til 20 Kr. for
det tredje Aar og derpaa hvert Aar stigende
med 5 Kr., indtil den for det 15de Aar ui)=
gjor 80 Kr. Der erlægges saaledes ingen
Afgift i Tiden mellem Patentets Udfærdigelse
og Begyndelsen af det 3dje Aar. Man har