Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

14 herved taget Hensyn til, at det i de forste Aar efter Patentets Meddelelse ofte vil komme til at staa Usikkert for Patenthaveren, om Patentet kan blive af en saadan Betyd- ning, at det kan bære nogen Afgift, hvortil kommer, at Patenthaveren som Regel netop i Begyndelsen af Patenttiden vil have særlige Udgifter ved Opfindelsens Udførelse. Efter Forslaget vil det samlede Afgiftsbeløb for et Patent, som holdes i Live i de fulde 15 Aar, andrage 680 Kr. Til Sammenligning skal anfores, at det tilsvarende Belvb ildgsr: i Norge. 625 Kr. Sverig.. 775 — Tyskland.... 5300 Mk. (c. 4770 Kr.) Schweitz.... 1370 Frcs. (c. 960 Kr.) England.... 154 Lstr. (c. 2770 Kr.) Narsafgiften stal erlægges inden Begyndelsen af vedkommende Patcntaar. Af Hensyn til det betydelige Tab, en Patenthaver kan komme til at lide ved af Uefterrettelighed at undlade at betale Afgiften, har man fore- slaaet, at han i 3 Maaneder efter Aarets Begyndelse skal have Adgang til at efterbe- tale Afgiften; men for at holde indstcerpet i den almindelige Bevidsthed, at den normale Frist er Udlvben ved Aarets Begyndelse, saa- ledes at det er delte Tidspnnkt, Patenthave- ren stal have for Øje, er det forcslaaet, at Betaling i Lobet af 3 Maanedersfristen fun kan ske med Forhøjelse af Vs af Afgiften. Til yderligere Betryggelse for Patenthaveren er det dernæst paalagt Patentkommissionen at paaminde den Patenthaver, der ikke har erlagt Afgiften inden Patentaarets Begyn- delse, dog Uden at der paahviler Patentkom- missiouen noget Ansvar, hvis denne Paa- milldclse ved en Fejltagelse undlades. . Til § 6. Naar Patentets Genstand er et Pro- dnkt eller et Prodilktionsmiddel (Redstab, Maskine), er der efter den nu almindelig antagne Opfattelse af Patentbeskyttelsen ingen Tvivl om, at denne ikke Udtommes ved den Udelilkkende Ret til Fremstilling af Gen- standen, men at Patenthaveren' ogsaa bør være beskyttet imod, at Genstanden indfvres fra Udlandet og forhandles her, saavelsom at det patenterede Produktionsmiddel anven- des af Andre. Denne Opfattelse er lagt til Grand for Affattelsen as nærværende Para- graf, dog at man har anset det rigtigt, i lighed med, hvad der er Tilfældet i et For- siag til Forandring i den tyske Patentlov, som i indeværende Aar er forelagt de tyste Forbundsregeringer af Nigskantsleren, og- saa at forbyde Brugen af Genstanden, selv om denne ikke kan betegnes som et Produk- tionsmiddel. Dels vil nemlig Grænsen for de Genstande, der have den sidst nætinte Ka- rakter, ofte vcere meget vanskelig at drage, dels vil der ved Brugen af Genstande, der paa anden Maade end som Produktionsmidler kunne anvendes i Erhvervs Øj em eb saasom ved Handel eller lign., kunne gores Indgreb i Patentretten, der ville vcere lige saa oko- nomisk følelige for Patenthaveren som ved Brngen af de egentlige Produktionsmidler. Ligesom Patentbeskyttelsen selv fint meddeles, for saa vidt Genstanden anses at kunne have Betydning i det okonomiske Samkvem, saa- ledes er det kun den Fremstilling, Indførelse og Benyttelse, som falder indenfor Erhvervs- omraadet, der bor forbeholdes Patenthaveren; hvad der falder her udenfor, er frit. Dette er i Forflaget Udtrykt ved Tilføjelsernes „i sin Bedrift" oq „i Erhvervs Ojemcd". Forsaavidt Patentets Genstand er cn Fremgangsmaade, maa Eneretten utvivlsomt omfatte Anvendelsen af denne Fremgangs- maade. Sporgsmaalet om, hvorledes, For- holdet er overfor de Genstande, som i Ud- landet ere frembragte efter den patenterede Fremgangsmaade og derefter indføres i det Land, for hvilket Patentet gælder, er der- imod lost forskellig i de forskellige Lovgiv- ninger. Den norske Patentlov f’ Eks. ud- strcekker ikke Eneretten paa Fremgangs- manden til de ved denne Fremgangsmaäde frembragte Varer. Den svenste Lov lige- stiller derimod Varer, som selv ere paten- terede, og Varer, som ere frembragte efter en patenteret Fremgangsmaade. Den tyste Lov ncevncr ikke særlig dette Forhold, men Loven er saavel af Administrationen som af Domstolene bleven fortolket saalcdes, at Virkningerne af et Patent paa en Frem- gangsmaade ogsaa kommer de frembragte Genstande til Gode, og i det ovennævnte af Rigsknntsleren Udarbejdede Lovforslag er denne Betydning sogt fastslaaet ved cn ud- trykkelig Bestemmelse. Som det vil ses, har man her fulgt den svenste og den tyste Lovs Excmpel, idet man har' fore- siaaet, at ingen maa indfore, benytte, ej heller falholde eller drive Handel med Gen- stande, som ere fremstillede efter en paten- teret Fremgangsmaade. Det skønnes nemlig ikke rettere end, at itben saadan Udvidelse nf Eneretten vilde man mnliggsre en aabenlys og for Patenthaveren hejst stadelig Trafik, som kunde gore Patentet aldeles betydnings- lpst. Ganske vist bil det for Patenthaveren i mange Tilfælde kunne vcere vanskeligt at hævde denne sin Ret, navnlig naar det ikke er givet, at der ikke er andre Fremgangs- maader, ved hvilke den paagceldende Genstand kan vcere fremstillet, thi han maa da over- for den, som han vil drage til Ansvar, føre