Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

 15 Beviset for, at netop den patenterede Frem- gangsmaade har været benyttet. Selv om dette Bevis imidlertid ofte vil knnne glippe, har det dog sin Umiskendelige Betydning, at Loven stempler Indførelsen m. m. nf Genstanden som Indgreb i Patentretten, saaledes at den, der handler herimod, ved sig ndsat for de ved Loven fastsatte Folger. Til § 7. Den, der inden Ansogmng om Patent er indleveret af en anden, ältsaa paa et Tidspunkt, da ingen Eneret eksisterer, har taget Opfindelsen i Brng, bor ikke ved det senere ansøgte og meddelte Patent kunne nødes til at opgive en Virksomhed, hvvrpaa han maaske har ofret baade Kræfter og Penge. En saadan tidligere BrUg af Op- findelsen kan tænkes at sinde Sted" ikke blot t det Tilfælde, at Opfindelsen er gjort sam- tidig eller omtrent samtidig af Flere, men ogsaa saaledes, at den, der ikke selv er Op- finder, er bleven bekendt med Opfindelsen , f. Eks. ved dens Udpvelse i Udlandet, inden Patentansognina er indgivet her. For at Patenthaveren skal lide Indskrænkning i sin Ret, er det nu ikke nok, at Opfindelsen for- inden Ansøgningens Indgivelse er gjort af en anden eller dog er fulbt kendt as denne; kun iiaar Opfindelsen ved at Deere taget i Brvg er inddraget under det praktiste Liv, er der stabt en Situation, som har Krav paa at knnne fortsættes. Lige med selve BrUgen af Opfindelsen har man dog, hvad ogsaa er Tilfældet i adstillige fremmede Lov- givninger, stillet det, at der er truffet de væsentlige Foranstaltninger, som ere fornodne til Brugen. Har den Paagjceldende besiuttet sig til at bruge Opfindelsen, og er han naaet saa vidt, at han har truffet alle de Forholds- regler, hvorpaa det kommer an, til Fllldbyr- delsen af denne Beflutning, bør han ikke knnne stanses, fordi Patentansøgning fra en anden fremkommer, inden Lejlighed til Bru- gen, endnn har frembudt sig for ham. I Udlandet har der gjort sig forskjellige Meninger gældende med Hensyn til det Sporgsmaal, om den tidligere Brugers Ret skal vcere begrænset til Fortsættelsen af BrUgen i det Omfang, hvori den blev nd- ovet paa Patentansøgningens Tid, eller om vedkommende stal vcere berettiget til at ud- nytte Opfindelsen udover dette Ömfang f. Eks. ved Udvidelse af sin Bedrift, ved' Over- forelse af Opfindelsens Brug paa en anden Industrigren eller paa anden lignende Maade. Efter den her foreliggende Affattelse af Be- stemmelsen, ifølge hvilken Patentet ikke kan gores gcrldende mod den tidligere Bruger, altsaa overfor ham maa betragtes som ilke kommet til Eksistents, kan der formentlig ikke Deere Tvivl om, at den sidst næbitte ftørre Ret, der synes at stemme med Sagens Na- tur, tilkommer Brugeren; i denne Retning er ogsaa den tyske Patentlov i Praksis ble- ven forstaaet. Vragerens Ret er ligesom selve Patentet en Fornmeret, og den kan derfor vcere Gjenstand for Arv og Over- dragelse. Men selvfølgeligt er det,' at han kun kan overdrage sin "Ret som saadan, som Helhed til en anden, saaledes at denne sidste mi i hans Sted bliver berettiget til at bruge Opfindelsen, hvorimod han' ikke samtidig med at forbeholde sig Ret til Brugen kan lose andre fra det t Patentet liggende For- bud; han er nemlig selv kun i Besiddelse af en Net til at bruge Opfindelsen, ikke afPa- tcnthaverens Ret til at tillade eller forbyde andre denne Brug. Til § 8. Efter den nu her i Landet bestaacnde Ordning, ifølge hvilken Meddelelsen af Eneret er en Bevillingssag, kan der af Regeringen tages ethvert Hensyn til, om Statens eller Samfundets Tarv gør det onskeligt, at den ansogte Eneret ikke tilstaas. Nærværende Forslag gaar derimod Ud paa, at Opfinderen skal have en lovbestemt Ret til at erholde Patentet; da derhos Patentbeskyttelsen er foreflaaet udvidet langt over dens nuværende Grænser, er det formentlig rigtigt, at der i Loven træffes en almindelig Bestemmelse for det Tilfælde, at AlmenveÜet kræver, nt enten Staten f. Eks. til Hcvr eller Flaadc eller i andet øjemeb kan bruge Opfindelsen, eller at Opfindelsen paa Grund af dens ind- gribende Betydning for Samfundet bliver til almindelig Brug. I Mangel af saadan almindelig Bestemmelse macttte der ifølge den gennemsete Grundlovs § 82 i hvert enkelt Tilfælde æskes Lovhjemmel; dels vilde dette imidlertid vcere unødig vidtløftigt, dels vilde derved Statsmagtens Jndskriden fremtroede som en saa ekstraordinær Foranstaltning, at man, navnlig overfor Udlændinge, i det en- kelte Tilfælde kllnde noere ftørre Betænkelig- hed ved at anvende den. Patenthaveren stal selvfølgelig, naar hans Ret saaledes helt eller delvis ophæves, have fulb Erstatning, der udredes af det Offentlige og i Mangel af mindelig Overenskomst fastscettes ved' Skon af uvilllge Mcend. . Til § 9. Som det nedenfor vil ses, forndscetter Forslaget, at der, forinden Patent meddeles, flnder en Undersøgelse Sted af, om samtlige de i Loven satte Betingelser ete til Stede; nnder Hensyn saavel hertil som til, at der