Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

............................................................ i ' — sikkert maa paaregnes en betydelig Forøgelse af Patentansøgningerne, navnlig for de ndeu- landske Patentansøgningers Vedkommende, naar det danste Patentvæsen cr bleven lov- ordnet, maa det anses som en uafviselig Nød- vendighed, at Patentansøgningernes Behand- ling ndj andres fra Centraladministrationen, hvor den hidindtil har fundet Sted, og hen- lægges til en særlig Myndighed, som selv rummer de i saa Henseende fornødne tekniske Kræfter; dette blev allerede erkendt under Behandlingen af det i 1874—75 fremsatte Lovforslag. Denne Myndighed, Patentkom- misswnen, cr foreslaaet at skulde bestaa af mindst 6 Medlemmer, hvoraf Formanden cr udnævnt paa Livstid og de ovrige Med- lemmer for 5 Aar; for disse sidstes fornyede Udnævnelse vil der intet være til Hinder. At Medlemstallet ikke kan være ringere end foreslaaet, maa man anse for givet, naar den tekniske Kundskab stal være tilstrækkelig alsi- dig repræsenteret; viser det sig nødvendigt at forøge Antallet, bliver det Fornodnc des- angaaende at optage paa Forslagene til de aarlige Finantslove. At et Medlem med juridisk Fordannelse ikke kan undværes i Kommissionen, vil efter Beskaffenhed af de Afgørelser, der tilfalde denne, ikke behsve nogen nærmere Pacwisning; derimod har man ikke villet fastslaa, at netop Kommis- sionens Formand stal vcere jnridisk Uddannet, idet man ikke har ment det rigtigt at afskære Muligheden for at vælge en Mand, der uden at vcere i Besiddelse af denne ForUdscetning dog paa et givet Tidspunkt manttc frembyde sig som fortrinlig stikket til overtage Stil- lingen som Formand. Til §§ 14-18. Det Rigsdagen i 1874—75 forelagte Lovforstag var bygget paa det i nogle frem- mede Lovgivninger fulgte System, hvorefter der ikke fornd for Patentets Meddelelse sker nogen Undersøgelse af, om de i Loven stillede materielle Fordringer til Opfindelsen ere op- fyldte ; Patentmyndigheden Undersøger knn, om Ansøgningen syldcstgsr de formelle Be- tingelser;' i bekræftende Fald Udstedes Pa- tentet, og det overlades dem, der sole sig sornrettede ved Patentet, at rejse Sag for Domstolene mod Patenthaveren for at faa afgjort, om der foreligger en Opfindelse, der har Krav paa at nyde Patentbeskyttelse. Mod Antagelsen af dette System blev der af vedkommende Landsthingsudvalg gjort Indvending, idet man fremhævede, at Be- vidstheden bos Ansogeren om, at en sagkyndig Prsvelse af hans Ansogning vilde finde Sted, vilde holde mange ubegrundede Patentansog- ninger tilbage, samt at denne Provelse lige- 16 ledes vilde medfore, at mangfoldige Patent- ansøgninger afvises, som i modsat Kald vilde blive tagne til Folge og besvære det indn- strielle Liv, indtil en Enkeltmand paatog sig den lllejlighed at faa deres Ugyldighed kon- stateret ved Domstolene. Som Folge heraf foreslog Laudsthmgsudvalgets Flertal, at der * forub for Patentets Meddelelse stnlde ske en Uiibcrjøgelje af, vm Opfindelsen efter samt- lige Lovens Regler har Krav paa at paten- teres, selvfølgelig dvg uden at Patentmyn- digheden ved denne Undersøgelse paatager sig nogen Garanti for Opfindelsens Birte- Ughed, Nyhed osv. For imidlertid at give enhver Interesseret Lejlighed til allerede inden PatentetsMeddelelse at fremkomme med sine Indsigelser og derved saavel gøre Patent- myndighedens Undersøgelse mere betydnings- fuld som afværge mangfoldige efterfølgende Svgsmaal, foreslog Udvalget, at der, forinden Bestemmelse om Patentets Meddelelse toges, stnlde af Patentmyndigheden foranstaltes en foreløbig Bekendtgørelse af Ansøgningen, hvorhos Beskrivelsen og Tegningen skulde fremlægges til almindeligt Eftersyn; inden en vis Frist skulde det da staa enhver frit for at fremsætte en nærmere begründet Ind- sigelse mvd Patentets Meddelelse. Da Pa- tentbeskyttelsen efter Forslaget af 1874 reg- nedes fra Ansögningens Indlevering, vilde den, der benyttede sig af det ved Bekendt- gørelsen vundne Kendskab til selv at Udfore Opfindelsen, kunne rammes af Ansogeren, saa- fremt Patent senere meddeltes. Landsthings- Udvalgets Forslag, som blev tiltraadt af Re- geringen, vandt ogsaa TilslUtning saavel af Thinget som af Folkethingsudvalgets Fler- tal. I den siden da forløbne Tid have Tysiland, Sverig og Norge faaet Patent- love, hvori det ovennævnte af Landsthings« udvalget i 1874—75 foreslaaede System er adopteret, og nnder Hensyn saavel hertil som trl de Fordele, fom dette System selv frcm- byder, har Kommissionen ment at burde lægge det til Grund for sit Forslag. Kom- missionen ffønner nemlig ikke rettere end, at en saadan Forundersøgelse ftemmer baade med ben virkelige Opfinders og Publikums Tarv. Opfinderen er tjent med, at der sker en Un- dersøgelse, jo »i kan Udelukke fra Patentbe- skyttelsen det, som ojensynlig ikke har Krav paa samme; gaar Afgorelsen ham imod, vil han t Tide knnne komme paa det rene med, at han er gaaet fejl i sine Forventninger, og han vil holdes tilbage fra at anvende Ttd og Bekostning paa Udforelsen af noget, som dog sandsynligvis snart vilde falde til Jorden; opnaar han Patentet, vil dette vcere as virkelig Betydning for ham, idet det, selv ! om Sporgsmaalet vm dets Gyldighed selv-