Kommisions-Betænkning ang. Forslag til Lov om Patenter

17 følgelig senere kan indbringes for Domstolene, dog vil være forbundet med en vis Autoritet, som vil gøre Udsigten til økonomisk Fordel af Opfindelsen mere betrygget for ham. For PllbUkmn synes det dernæst ogsaa al vcere en stor Vinding, at de aldeles ubegrundede Patentansøgninger straks kunne afstaas, saa- ledes at det kan vides, at de Patenter, der meddeles, ikke ville falde for den allerførste kyndige Kritik. Det maa nemlig erindres, at sew om Patentet meddeles uden nogen- somhelst forudgaaende Undersøgelse, og Mu- ligheden for dets Ugyldighed er meget nær- liggende, vil der dog altid vcere en betydelig Risiko til Stede for Tredjemand ved at handle, som om Pateiltet ikke eksisterede; gør han dette, og Patenthaveren under en Retssag kan hævde sit Patents Gyldighed, er der bc- gaaet et efter Omstændighederne strafbart og til Skadeserstatning forpligtende Retsbrud. Til Bedømmelse as SpvrgSmaalet om Op- ftndelsens Krav paa Patentbeskyttelse vilde det, at Patent var meddelt, ikke yde Tredje- mand nogen^Vejledning; han maatte ganske handle efter eget Skon, men efter den Ud- strækning, der i nærværende Forsiag som andetsteds er givet Patentretten, vil Tredje- mand under jaa mange Former kunne komme i Kollision med Patentet, at der ingenlunde som Regel vilde kunne forudsættes at vcere Betingelser tu Stede for Udøvelsen af et saadant Skon paa begrundet Maade. At det endvidere vil vcere særdeles heldigt, at der, som foreslaaet, forinden Bestemmelse tages om Patentets Meddelelse, finder en foreløbig Bekendtgørelse af Ansøgningen og Fiemlcrggelse af Bilagene Sted, saaledes at enhver Uden nogen Bekostning kan fremsætte og begrunde sin Indsigelse mod Patentets Meddelelse, forekommer Kommissionen klart. Erkendes dette, vilde det formentlig vcere unaturligt og lidet stemmende med Patent- kommissionens -Værdighed, om Patentkom- missionen skulde voere indskrænket til at tage de Indsigelser under Paakendctse, som vare fremsatte af Tredjemand, men vcere udelukket fra at tage Hensyn til Omstændigheder, som ikke vare fremdragne paa denne Maade, men ivvrigt vare aldeles iøjnefaldende eller i hvert Fald Patentkommissionen bekendte. Som allerede af ovennævnte Landsthingsudvalg sorlldsat, tan der ikke vcere Spvrgsmaal om at tsllcegge Patentkommissivnens Fornnder- fogelse den Betydning, at den, saafremt den falder ut) til Fordel for Ansøgeren, stal inde- holde nogen blot moralsk Garanti for, at alle de i dotiert stillede Fordringer til Op- findelsen ere opfyldte. Navnlig vilde en fuldt udtpmmende Undersogelse af Opfindel- sens Nyhed (§ 3) vcere umulig; men paa den anden Side kan det ikke vcere andet end, at Patentkommissionen, udstyret med de for- nødne tekniske Kræfter, med de Hjælpemidler, der naturlig ville komme til at staa til dens Raadighed, og den store Erfaring, der efter- haanden indvindes, vil vcere t Stand til ogsaa paa dette Punkt at Undergive Ansøg- ningerne en Sigten, som ikke vil uærc uden væsentlig Betydning. Som ovenfor bemærket, ere vore Nabo- lande, Norges, Sverigs og Tysilands Pa- tentlovgivninger byggede paa det samme Princip, som her er' bragt i Forslag. Un- der Hensyn til den internationale Betydning, som Patentvæsenet i stigende Grad har fnact, er det formentlig klart, hvilket væsentligt Gode det vil vcere, om vor Patentlovgivning paa dette vigtige Punkt er overensstemmende med Lovgivningen i disse Lande. Det kan bemærkes, at den i Tyskland i 1886 ned- satte Kommission til Revision af Patentlov- givningen enstemmigt Udtalte sig' for Bibe- holdelsen af det i det nævnte Land bestaaende System, og der er heller ikke heri gjort nogen Forandring ved det Forbundsregeringerne forelagte Lovforslag. Af nysnævnte Kom- mission blev dct lejlighedsvis oplyst, at de t Aaret 1886 i Tysiland afslaaede Patent- ansøgninger udgjorde 60 °/o af det samlede Antal indgivne Ansøgninger — cii Maale- stok for den Mængde ubegrundede Patenter, som en Forundersøgelse kan befri Samfun- det for. Den foreslaaede Fremgangsmaade er herefter folgende: Patentkommissionen under- søger forst, om Ansøgningen er i formel Or- den; befindes dette ikke at vcere Tilfældet, giver den Ansøgeren Underretning herom, idet den tillige fætter en Frist, som efter Om- stcendighederne kan forlænges, inden hvilken Manglerne skulle vcere afhjulpne. Oversiddes Fristen, afvises Ansogningen. Som Regel kan vel Ansogningen fsrst betragtes som ind- givet paa det Tidspunkt, tia den foreligger i fyldestgørende Stand, men en streng Over- holdelse af denne Regel vilde, na ar Mang- lerne ere af ganste Uvæsentlig Karakter, kunne medfore ubillig Haard hed overfor Anspgeren, og man har derfor foreslaaet, at Patent- kommissionen stal kunne bestemme, at Ansøg- ningen sial betragtes som indgiven paa den oprindelige Jndleveringsdag. Skonner Pa- tentkommlssionen allerede samtidig med denne første Undersogelse, at Opfindelsen i Henhold til § 1 ikke kan patenteres, eller al det er vitterligt, at Opfindelsen ikte er ny eller Ansogeren ikke Opfinder, kan Kommissionen straks asslaa Ansogningen (§ 15), idet det i 3