Korsør Station 1856-1906
Forfatter: C. Philipsen
År: 1906
Serie: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 3. Hæfte
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Korsør Station 1856—1906.
3
1) at dens Dybde holder sig, idet Noret virker
som Skyllebassin,
2) at den med Lethed kan udvides indefter i
Noret, efterhaanden som Forholdene kræve det.
Alt syntes saaledes at spaa Korsør en Frem-
tid som Sjællands næstvigtigste By, men Byens Be-
folkning gjorde Intet for at udnytte dens naturlige
Fortrin og forholdt sig passiv, medens Slagelse og
til Dels Skelskør tog for sig af Retterne i Korsørs
naturlige Opland. I Øjeblikket synes det, som om
Byen vil vaagne af sin Dvale, og det vil da være
af største Betydning for den at faa en rummelig
Godsbanegaard, en Mulighed, hvortil der er taget
Hensyn ved det nu snart tilendebragte Udvidelses-
arbejde paa Stationen.
I Korsør Stations Udviklingshistorie maa føl-
gende Hovedbegivenheder særlig fremhæves:
»1ste Færgeleje anlægges Aar 1883.«
»2det Færgeleje anlægges Aar 1888.«
Før 1883 besørgedes Forbindelsen mellem Sjæl-
land og Fyen af smaa Dampere, der lagde til ved
Bolværket udfor den gamle Station, men navnlig
efter at Banen gennem Fyen var bleven anlagt
1865, føltes en stedse stigende Trang til at kunne
overføre Godset umiddelbart i Jernbanevognene
uden Omladning; og efter at det første Færgeleje
var taget i Brug, saa man sig snart nødsaget til at
bygge det andet for at undgaa Forsinkelser, naar det
første Færgeleje skulde efterses eller istandsættes.
I Midten af 90erne var Trafiken vokset i en
saadan Grad, at den intensive Benyttelse af begge
Færgelejerne gav Anledning til alvorlige Driftsfor-
styrrelser, naar det ene maatte aflyses; men sam-
tidig var det klart, at en større Omordning og Ud-
videlse af Sporforbindelserne paa Stationen maatte
foretages, da Forholdene allerede i længere Tid
havde været utilfredsstillende og stadig forværredes,
jo mere Tyngdepunktet for Trafiken henlagdes til
Færgehavnen.
Flere Forslag til Anlæg af et nyt Færgeleje
samt Udvidelse af Banegaarden udarbejdedes, men
Forhandlingerne med Ministeriet, Lovgivningsmag-
ten og Korsør Kommune trak saaledes ud, at Lov
om Udvidelse af Korsør Statsbanestation først blev
vedtaget den 27de April 1900. Forskellige Omstæn-
digheder bevirkede, at Besigtigelsesforretning i An-
ledning af Anlæget ikke blev afholdt før i For-
aaret 1902; men selv nu, da Forberedelserne til
Arbejdet vare saa vidt fremskredne, led Sagen Skib-
brud saa at sige i Havnen, idet Kommissionen
rejste Indvendinger mod det udarbejdede Forslag,
navnlig af Hensyn til de dermed forbundne Ex-
propriationsudgifter. Til Forstaaelse heraf skal an-
føres, at det oprindelige Forslag, i Følge hvilket
den gamle Stationsbygning blev bibeholdt til fort-
sat Benyttelse som saadan, foruden ved denne Om-
stændighed i det væsentligste kun adskiller sig fra
det paa Pl. 1. viste derved, at det nye Færgeleje
var henlagt paa Pladsen Nord for 2det Færgeleje, og
at dette medførte, at man for at skaffe Plads til
de nødvendige Sporforbindelser maatte expropriere
alle Smaaejendommene Syd og Øst for Jørgensgade,
Rolighedsvej, Bernstensgade og Færgestræde tillige-
med en Del af det der beliggende Jærnstøberi, samt
fire Smaaejendomme Vest for Færgestræde, belig-
gende omkring den Banen tilhørende (paa Planen
skraverede) Hjørneejendom. Skønt Statsbanerne mod
Kommissionens Indvendinger hævdede, at den med
Forslaget forbundne større Expropriationsudgift op-
vejedes af de gunstigere Besejlingsforhold i det
nordlige Færgeleje og de deraf følgende formind-
skede aarlige Vedligeholdelsesomkostninger, ønskede
dog Ministeriet Sagen gjort til Genstand for for-
nyede Overvejelser. Da imidlertid Loven af 27de
April 1900 gjorde Arbejdets Gennemførelse betinget
af forskellige Tilskud fra Korsør Kommune, maatte
Forhandlingerne med denne genoptages, og Korsør-
sagen henstod derefter i nogen Tid i det uvisse,
indtil Forhandlinger mellem Statsbanerne og Kor-
sør Byraad førte til:
en Overenskomst af 14de/18de April 1903,
hvorved den oprindelige Plan til Slationsudvidelsen
undergik væsentlige Forandringer.
Hovedindholdet af Overenskomsten gengives i
det følgende, idet de benyttede Stedsangivelser kunne
findes paa den vedhæftede Pl. 1.
1) Det nye Færgeleje (3dje) bygges Syd for de to
ældre Lejer.
2) Den hidtidige Stationsbygning omdannes til
Varehus, og en ny Stationsbygning opføres Syd for
det 3dje Færgeleje paa en ny Landdannelse, der mod
Nord indfattes af det 3dje Færgelejes Kajmur og mod
Syd af et nyt Bolværk, der sættes af Statsbanerne
langs Korsør Havns Nordside, og ved hvilket frem-
tidig Kielerdamperne skulle have Anlægsplads.
3) For at undgaa en Indskrænkning af Ind-
sejlingens Bredde til Korsør Havn afskæres det
nordøstlige Hjørne af Landdannelsen, der omgiver
Korsør Søbatteri, og efter den nye Kystlinie sætte