ForsideBøgerKorsør Station 1856-1906

Korsør Station 1856-1906

Forfatter: C. Philipsen

År: 1906

Serie: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 3. Hæfte

UDK: 625.1L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
Korsør Station 1856—1906. 3 1) at dens Dybde holder sig, idet Noret virker som Skyllebassin, 2) at den med Lethed kan udvides indefter i Noret, efterhaanden som Forholdene kræve det. Alt syntes saaledes at spaa Korsør en Frem- tid som Sjællands næstvigtigste By, men Byens Be- folkning gjorde Intet for at udnytte dens naturlige Fortrin og forholdt sig passiv, medens Slagelse og til Dels Skelskør tog for sig af Retterne i Korsørs naturlige Opland. I Øjeblikket synes det, som om Byen vil vaagne af sin Dvale, og det vil da være af største Betydning for den at faa en rummelig Godsbanegaard, en Mulighed, hvortil der er taget Hensyn ved det nu snart tilendebragte Udvidelses- arbejde paa Stationen. I Korsør Stations Udviklingshistorie maa føl- gende Hovedbegivenheder særlig fremhæves: »1ste Færgeleje anlægges Aar 1883.« »2det Færgeleje anlægges Aar 1888.« Før 1883 besørgedes Forbindelsen mellem Sjæl- land og Fyen af smaa Dampere, der lagde til ved Bolværket udfor den gamle Station, men navnlig efter at Banen gennem Fyen var bleven anlagt 1865, føltes en stedse stigende Trang til at kunne overføre Godset umiddelbart i Jernbanevognene uden Omladning; og efter at det første Færgeleje var taget i Brug, saa man sig snart nødsaget til at bygge det andet for at undgaa Forsinkelser, naar det første Færgeleje skulde efterses eller istandsættes. I Midten af 90erne var Trafiken vokset i en saadan Grad, at den intensive Benyttelse af begge Færgelejerne gav Anledning til alvorlige Driftsfor- styrrelser, naar det ene maatte aflyses; men sam- tidig var det klart, at en større Omordning og Ud- videlse af Sporforbindelserne paa Stationen maatte foretages, da Forholdene allerede i længere Tid havde været utilfredsstillende og stadig forværredes, jo mere Tyngdepunktet for Trafiken henlagdes til Færgehavnen. Flere Forslag til Anlæg af et nyt Færgeleje samt Udvidelse af Banegaarden udarbejdedes, men Forhandlingerne med Ministeriet, Lovgivningsmag- ten og Korsør Kommune trak saaledes ud, at Lov om Udvidelse af Korsør Statsbanestation først blev vedtaget den 27de April 1900. Forskellige Omstæn- digheder bevirkede, at Besigtigelsesforretning i An- ledning af Anlæget ikke blev afholdt før i For- aaret 1902; men selv nu, da Forberedelserne til Arbejdet vare saa vidt fremskredne, led Sagen Skib- brud saa at sige i Havnen, idet Kommissionen rejste Indvendinger mod det udarbejdede Forslag, navnlig af Hensyn til de dermed forbundne Ex- propriationsudgifter. Til Forstaaelse heraf skal an- føres, at det oprindelige Forslag, i Følge hvilket den gamle Stationsbygning blev bibeholdt til fort- sat Benyttelse som saadan, foruden ved denne Om- stændighed i det væsentligste kun adskiller sig fra det paa Pl. 1. viste derved, at det nye Færgeleje var henlagt paa Pladsen Nord for 2det Færgeleje, og at dette medførte, at man for at skaffe Plads til de nødvendige Sporforbindelser maatte expropriere alle Smaaejendommene Syd og Øst for Jørgensgade, Rolighedsvej, Bernstensgade og Færgestræde tillige- med en Del af det der beliggende Jærnstøberi, samt fire Smaaejendomme Vest for Færgestræde, belig- gende omkring den Banen tilhørende (paa Planen skraverede) Hjørneejendom. Skønt Statsbanerne mod Kommissionens Indvendinger hævdede, at den med Forslaget forbundne større Expropriationsudgift op- vejedes af de gunstigere Besejlingsforhold i det nordlige Færgeleje og de deraf følgende formind- skede aarlige Vedligeholdelsesomkostninger, ønskede dog Ministeriet Sagen gjort til Genstand for for- nyede Overvejelser. Da imidlertid Loven af 27de April 1900 gjorde Arbejdets Gennemførelse betinget af forskellige Tilskud fra Korsør Kommune, maatte Forhandlingerne med denne genoptages, og Korsør- sagen henstod derefter i nogen Tid i det uvisse, indtil Forhandlinger mellem Statsbanerne og Kor- sør Byraad førte til: en Overenskomst af 14de/18de April 1903, hvorved den oprindelige Plan til Slationsudvidelsen undergik væsentlige Forandringer. Hovedindholdet af Overenskomsten gengives i det følgende, idet de benyttede Stedsangivelser kunne findes paa den vedhæftede Pl. 1. 1) Det nye Færgeleje (3dje) bygges Syd for de to ældre Lejer. 2) Den hidtidige Stationsbygning omdannes til Varehus, og en ny Stationsbygning opføres Syd for det 3dje Færgeleje paa en ny Landdannelse, der mod Nord indfattes af det 3dje Færgelejes Kajmur og mod Syd af et nyt Bolværk, der sættes af Statsbanerne langs Korsør Havns Nordside, og ved hvilket frem- tidig Kielerdamperne skulle have Anlægsplads. 3) For at undgaa en Indskrænkning af Ind- sejlingens Bredde til Korsør Havn afskæres det nordøstlige Hjørne af Landdannelsen, der omgiver Korsør Søbatteri, og efter den nye Kystlinie sætte