Fortids Arbejderforhold 1902
Spredte Smaatræk Fra Det Attende Aarhundrede

Fortids Arbejderforhold 11 de kaldte ham Spitzbub og Brødtyv, og Mundhuggeriet blev til Haandgribeligheder, der bredte sig til ganske betydelige Slagsmaal mellem de to Mestres Folk. Fortlings Svende gik endnu helt ud paa Sommeren under Navnet „Lohnverderber“, og et saadant Skældsord maatte naturligvis hævnes. „Brødtyv“ og „Lønfordærver“ klinger næsten som Nutidens „Skruebrækker“. Datidens Arbejderuroligheder har andre Kunstord end Nutidens, en anden Teknik, de er, om det saa maa siges, anderledes kostumerede, men inderst inde er Kernen den samme, og en Gang imellem glimter Ligheden ud gennem det gammeldags Kostume. En københavnsk Snedkersvend skriver 1642 paa Lavs- salens Panel en inderlig Klage, der begynder saaledes: „Gewalt geht vor Recht, solch’s klag’ ich armer Knecht“, og de køben- havnske Tømmersvende gør i 1794 gældende, at det er deres Sved og Arbejde, der betales af de byggende. Nej, det er virkelig ikke Næringsloven al 1857, der er Skyld i Arbejderbevægelsen her i Landet. Den var kommen alligevel. At der selv i Lavstiden var Jordbund for en saadan, kan læses ud af Fortidens støvede Protokoller og ikke mindst af Politiproto- kollerne, der viser, at Svendeforholdene fortjener at studeres nok saa meget som Mesterforholdene. De virker som Uroen i det ellers saa sindige Lavsur. C. Nykop