Om Iltens Opdagelse

218 16 to me to be very extraordinary and important, and, in able hands, may lead to considerable discoveries“ — af Kahlbaum aabenbart, men tydelig nok ganske med Urette, betragtes som en Forudanelse om Iltens store Betydning. Den Mand, som endnu 1. Marts 1775 var fuldt overbevist om, at der ikke var nogen Luft, som var bedre end den almindelige1), kan ikke i 1772 have forudanet Iltens Betydning, end sige da opdaget den 1771. Før jeg gaar over til Iltens Fremstilling af det røde Kvægsølvilte, skal jeg erindre om, at man allerede forlængst havde fremstillet denne Forbindelse ved lang Tids Ophedning af Kvægsølv i Luften. Forsøget omtales allerede c. 1300 i det be- rømte Skrift: Summa perfectionis magisterii2). Forfatteren af dette Skrift mener, at Kvægsølv bestaaer af Jord og Vand, hvilket sidste er Grunden til, at det er fly- dende. Det er vel vanskeligt, siger han, at uddrive dette Vand, saa at Kvægsølvets Jord (det røde Kvægsølvilte) bliver tilbage, men det lader sig dog gjøre ved lang Tids Opvarmning af Kvægsølvet i en langhalset Kolbe, og han fremhæver ud- trykkelig, at denne skal være aaben, for at Fugtigheden kan slippe bort3). I et lille Skrift, Clavis philosophorum, der selv angiver sig at være fra 1489, men først vides at være trykt 16134), meddeler Forfatteren, den ellers næsten ube- kjendte Paul Eck fra Sultzbach, at Kvægsølvets Kalcination foregaar lettere, naar man anvender Sølvamalgam. Paa min Anmodning har Cand. polyt. Farsöe op- varmet to langhalsede Kolber, hvoraf den ene, A, indeholdt 10 g. Kvægsølv og 5 g. Sølv, den anden, B, derimod alene 10 g. Kvægsølv, i længere Tid ved Siden af hin- anden i et Bad paa 280° til 310°. Efter omtrent 3 Døgn viste Vægtforøgelsen, at i A over Halvdelen, i B næppe 1/n af Kvægsølvet var iltet. For saa vidt har den gamle Forfatter altsaa fuldkommen Ret. Men naar Hoefer5), mener, at Paul Eck har iagttaget denne Vægtforøgelse, og Kopp6), sandsynligvis efter Hoefer, gjen- tager, at Eck bestemt taler om, at Metallerne blive tungere ved Forkalkningen, saa beroer dette paa en Misforstaaelse. Og det samme gjælder i endnu højere 1) Exp. a. Obs. 2, 41. 2) Summa betragtedes længe som en latinsk Oversættelse af et arabisk Værk af Geber (Djaber), men har efter Berthelot (La chimie au moyen age 1, 293, Paris 1893) en helt anden Karakter end den virkelige Djabers Arbejder og indeholder overhovedet intet, som tyder paa, at den er en Oversættelse fra arabisk. Bogen citeres ikke af Albertus Magnus eller Vincent fra Beauvais; den kjendtes derfor næppe i Midten af 13. Aarh., hvorimod man fra c. 1300 har talrige Haandskrifter af den. 8) Uniformis est substantia argenti vivi. quare non est possibile in brevi spatio temporis per con- servationem illius in igne aqueitatem removere suam (Summa II cap. XVI). Coagulatur ex diuturna retentione in suo igne cum vase vitreo, cujus collum sit magnæ longitudinis et in ventro figuram am- pullæ habeat cum continua colli ejus apertione, ut possit humiditas ejus evanescere (cap. XVII). Mangeti Bibi. chem. 1, 539. Genevæ 1702. 9) I Theatrum chemicum, Argentorati 1613, Vol. IV. 1134—46. 5) F. Hoefer: Histoire de la Chimie 1, 446, Paris 1842. 6) H. Kopp: Gesch. d. Chemie 3, 119. Braunschweig 1845.