Om Iltens Opdagelse

220 18 !j lukkede Kar draget den Slutning, at naar Metallerne ved denne Proces tiltog i Vægt, | hidrørte det fra, at Glasset var gjennemtrængeligt for vejelige Dele af Flammen1), j Dette mener han nu, ogsaa er Tilfældet her, idet han formoder, aL strængt taget ; kan delle Kvægsølvpræcipitat ikke være dannet „per se“, men at Ildpartikler maa j have forenet sig med Kvægsølvets Smaadele („that in philosophical strictness this praecipitate may not be made per se, but that some penetrating igneous particles, especially salines, may have associated themselves with the mercurial corpuscles“ 2). Men Boyle viste tillige, at dette s. k. Præcipitatum per se ved højere Tem- peratur uden Tilsætning af noget andet Stof let igjen reduceredes til metallisk Kvæg- sølv. Hvad der skete ved denne sidste Proces var selv for Flogistontheorien, der dog paa saa mange Maader bragte Sammenhæng i tidligere Tiders Erfaringer, højst gaadefuldl. Thi til Gjendannelse af Metallet af en Metalkalk krævedes jo ellers altid flogistonholdige Stoffer. Baumé3) hævdede endogsaa 1773, at dette ogsaa var nødvendigt her, og at den røde Kvægsølvkalk ved simpel Ophedning sublimerede uforandret i rubinrøde Krystaller. Cadet fastholdt derimod Rigtigheden af Boyle’s Iagttagelse. Striden mellem dem herom skrev sig allerede fra 28. Juli 1774. For at afgjøre denne Uenighed om et saa bekjendt Stof nedsatte Académie des Sciences d. 3. Sept. s. A. en Kommission, som skulde prøve begges Præparater. Den afgav 19. Nov. 1774 en Betænkning, som er undertegnet af Brisson, Lavoisier og Sage og forfattet af denne sidste, medens Macquer, Le Roy og Bossut havde overværet For- søgene4). Comitéen havde overbevist sig om, at begge Præparater under samme Forhold sønderdeltes ved simpel Ophedning uden noget fremmed Stofs Nærværelse og gav 91,7 til 92,3 Proc. flydende Kvægsølv (rigtigt: 92,6). Men hvad de 8 mang- lende Procent bestod af, derom udtalte man sig ikke. Cadet selv var af den Me- ning, at Præcip. per se ikke var en Metalkalk, men at det blot bestod af Kvægsølv, hvis Dele vare ordnede paa en egen Maade („je le regarde comme le mercure lui- méme, dont l’aggrégation des parties a été dérangée, divisée et changée par le feu, au point de le meconnoitre; mais qui, exposé ensuite å un feu beaucoup plus vif, T) At den Vægtforøgelse, Boyle iagttog ved disse Forsøg, rimeligvis hidrørte fra, at han efter Op- hedningen aabnede sine Retorter, før han vejede dem, blev allerede paapeget af Fader Chérubin 1679 i en „Dissertation sur la perméabilité du verre“ (citeret i Encyclopédie méthodique Chimie 3, 350. Paris. L’an IV). Og i en meget interessant Essay i Ostwald’s Ann. d. Naturphilosophie 4, 204 (1905), hvori Menschutkin paaviser den russiske Kemiker Michailo Wassiljewitsch Lomonossow’s (1711—65) store Fortjenester, oplyser han ogsaa, at denne var paa det rene med, at Vægtforøgelsen ved Metallernes For- kalkning hidrørte fra en Forbindelse mellem Metallernes og Luftens Partikler. Der er ingen Tvivl om, skriver L. i et Brev til Euler af 5. Juli 1748, at Luftens Partikler, som stadig svæver over det redu- cerende Legeme, forene sig dermed og forøge dets Vægt. Ja i 1756 har L. gjentaget Boyle’s Forsøg fra 1673: „Jeg gjorde Forsøgene i lufttæt tilsmeltede Kar for at undersøge, om Metallerne tiltage i Vægt ved den i’ene Varme. Forsøgene viste, at den berømte Boyle’s Mening ikke er rigtig. Thi naar den ydre Luft ikke kom til, forblev Vægten uforandret“. Han vilde beskrive Forsøgene udførligt i en Dis- sertation: „De ineremento ponderis per calcinationem“, men om denne nogensinde er blevet skrevet, vides ikke. 2) Boyle: Works Ed. 1744, 3, 621. 3) B. Ghymie exp. & raisonnée 2, 390 (1773). Rozier: Observ. s. la phys. et l’hist. nat (fra 1794: Journal de physique) 6, 61 (1775).