Om Iltens Opdagelse

27 229 Saa vidt, men heller ikke videre, var Priestley kommet i sine Forsøg med Ilt, da han i Oct. 1774 ledsagede Lord Shelburne til Paris. Han var her i Selskab hos Lavoisier sammen med Le Roy, Macquer og liere franske Kemikere og lor- talte da ved Bordel1), at der var en Luftart, hvori et Lys brændte meget bedre end i almindelig Luft, men al han endnu ikke havde givet den Navn. Herover ud- tryk le hele Selskabet, og ikke mindst Hr. og Fru Lavoisier, stor Overraskelse. Han fortalte dem, al han havde faaet den af Præcipitatum per se og af Mønie. Det tør vistnok siges, al det ikke har været den Omstændighed, al der var en Luftart, hvori et Lys brændte bedre end i almindelig Luft, som fremkaldte La- voisier’s Overraskelse. Thi at Priestley allerede 1773 havde fiemstillet Kvælslol- forilte, som jo netop viste dette Forhold, var ham vel bekjendt, hvad bl. a. ses af lians Laboratorieoptegnelser2). Overraskelsen hidrørte sikkert Ira, al en Luftart med disse Egenskaber kunde frigjøres ved Opliedning af den røde Kvægsølvkalk, at det m. a. O. var Bayen’s fluide élastique, som viste delle mærkelige Forhold. Det synes da aldeles utroligt, at dette ikke skulde være blevet fremhævet i et Sel- skab af franske Kemikere, og at Bayen’s Forsøg ikke herved skulde være komne til Priestley’s Kundskab3). I Virkeligheden er jo nemlig Forholdet delle: Bayen fremstiller Ilten før April 1774, paaviser, at del er den, som omdanner Kvægsølv til rød Kvægsølvkalk, hvoraf den udgjør en væsentlig Bestanddel, indser Vigtig- heden heraf, idet han paa Basis af disse Forsøg forkaster hele Flogistontheorien. Priestley fremstiller Ilten ad selv samme Vej 4 Maaneder senere og finder, al el Lys brænder meget klarere deri end i almindelig Lull, men da han 2 3 Maanedei efter er i Paris, ved han efter eget Sigende endnu slet ikke, hvad han egentlig havde opdaget; han antog, at det var en lignende Luftart som Kvælstofforilte, hvori el Lys vel kunde brænde med stor Flamme, men som alligevel var højst skadelig4). Først efter sin Hjemkomst fra Paris, først 19. Nov., finder han, al der er den For- skjel mellem Kvælstofforilte og Ilt, at denne ikke som den førstnævnte ved Ryst- ning med Vand taber Evnen til al nære Forbrændingen. Men skjønt han ikke betvivlede, at Luften af Mercurius calcinatus lod sig aande efter Rystning med 1) Efter hans egen Beretning i hans sidste Skrift: The doctrine of Phlogiston etablished etc. 1800. Hans Ytringer om Scenen i Paris ere ordret gjengivne i Kopi* s Gesch. d. Ch. 3, 206. Anm. 2) Révol. chim. S. 265. 3) Det er i alt Fald paafaldende, at han netop m. H. t. Opdagelsen af deflogisticeret Luft finder Anledning til at forsikre, at han ikke er sig bevidst, at hans Forsøg herover ere iremkaldte ved nogen- somhelst Foranledning fra anden Side: „I am not conscious to myself of having concealed the least hint that was suggested to me by any person whatever, any kind of assistance that has been given me, or any views or hypotheses by which the experiments were directed, whether they were verified by the result, oi' not“. Fortalen til Exp. a. Obs. 2, IX X. 4) At the same time (mens han var i Paris) I had no suspicion that the air which I had got from the mercurius calcinatus was even wholesome, so far was 1 from knowing what it was that I had re- ally found; taking it for granted, that it was nothing more than such kind of air as I had brought nitrous air to be by the processes above mentioned (d. e. ved at lade den paavirkes af Jern eller Svovl- lever); and in this air I have observed that a candle would burn sometimes quite naturally, and some- times with a beautiful enlarged flame, and yet remain perfectly noxious. Exp. a. Obs. 2, 37. 30*