Om Iltens Opdagelse

Forfatter: S.M. Jørgensen

År: 1907

Serie: D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter

Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

DOI: 10.48563/dtu-0000006

D. kgl Danske Vidensk. Selsk. Skrifter 7. Række, Naturvidensk. og Mathem. Afd IV.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
232 30 mindst ved de Forandringer, han har foretaget i Afhandlingen, da den 1778 blev trykt i Hist, de l’Acad. for 1775. I det følgende sætter jeg disse Forandringer i kantet Parenthes. Del, der forener sig med Metallerne ved deres Kalcination, „n’est ni une des parties Constituantes de l’air, ni un acide particulier répandu dans l’atmosphére, c,’est l’air lui-méme, en entier, sans alteration, sans décomposition“ [n’est autre chose que la portion de l’air la plus salubre el la plus pure]. Bemærkningen om, at Luften af Merc. præc. per se formindskes ligesom al- mindelig Luft ved Tilsætning af Rumfang Kvælsloftveilte, er helt udeladt i Afhandlingen af 1778. Hvis alle Metalkalke kande reduceres uden Tilsætning ligesom Mere. præc. per se, vilde de alle give „de l’air commun“ [de l’air éminemment réspirable]. Den Luft, som findes i fast Form i Salpeter, er „de l’air commun, de l’air at- mosphérique“ [la portion réspirable de l’air de l’atmosphére]. Ved Krudtets Detonation sker der en Omdannelse „de l’air commun en air fixe“ [l’air fixe esl le resultat de la combinaison de la partie éminemment réspi- rable de l’air avec le charbon]. Ovenfor (S. 228) har jeg paavist, hvor usikre Priestley’s Forestillinger om Il- ten vare lige til 1. Marts 1775. Men fra denne Dag begynder han at undersøge den nøjere. Han finder, at den ligesaa godt som almindelig Luft formindskes af ’/a Rf. Kvælsloftveilte under Dannelse af røde Dampe, som absorberedes af Vand. Men saa overbevist var han om, at ingen Luft kunde være bedre end almindelig atmos- færisk Luft1), al det kun var, fordi han tilfældigvis havde et tændt Lys staaende, at han prøvede, om cl Lys kunde brænde i det resterende Luftrumfang, og til sin store Forbavselse fandt, at det ikke blot brændte deri, men brændte bedre end i almindelig Luft. Men endnu betragter han dog delte som noget mere tilfældigt (ad- ventitious), og selv da han d. 8. Marts for første Gang lod en Mus aande i et Glas med Ilt og fandt, at den levede dobbelt saa længe deri som i almindelig Luft, var lian ikke sikker paa, at Ilten var bedre (any betler) end denne. Thi Forsøg med med Mus vare meget usikre. Nu begynder han dog at faa en Anelse om, al den mulig kunde være bedre, og overbeviser sig endelig ved Kvælstoftveilteprøven om, at den nye Luftart maatte være mindst 4 til 5 Gange saa god som almindelig Luft. Han kalder den nu deflogisticeret Luft2), fordi den aabenbart indeholder langt mindre Flogiston end almindelig Luft, idet den kunde optage langt mere Flogiston af Kvælsloftveilte, og han meddeler nu en stor Mængde vigtige Oplysninger om den deflogisticerede Luft. Han Pinder Kvælstof mindre, Ilten mere vægtfyldig end al- mindelig Luft3) i Forholdet 0,98: 1 : 1,02 (det rigtige er 0,97 : 1 : 1,105). Han linder, om end Sagen er ham uklar, at Ilt er lettere opløselig i Vand end almindelig Luft4); 3) Fully possessed by the notion of there being no air better that common air“. Exp. a. Obs. 2, 41. 2) lb. 49. 4) lb. 94. 5) lb. 96-97. KnHnnHinGMnnnBninnonninnnHaMnHMi