Om Iltens Opdagelse

 31 233 at Brint exploderer meget stærkere med Ilt end med Luft, og at det heldigste For- hold er 2 Rf. Brint: 1 Rf. Ilt1). Han foreslaaer allerede al anvende Ilt til at for- bedre Luften i Værelser, hvor mange Mennesker ere samlede2), og til at frembringe høje Temperaturer; han antyder, at den vil kunne anvendes til Smeltning af Platin, og tænker sig, at den kan bruges til Indaanding i visse Sygdomme: han har selv ind- aandet den og følt sit Aandedrag friere og lettere derved3). Han mener nu ogsaa, at den Luft, han i 1771 en enkelt Gang fik udviklet ved Glødning af Salpeter (se ovenfor S. 216—217), og som lian dengang ansaa for Kvælstofforilte, maa have været Ilt, og fremstiller nu ogsaa ren Ilt ad denne Vej4). Det 2. Bind af Priestley’s Exp. a. Obs., hvori lian meddeler ovennævnte Op- lysninger om Iltens Existens og Egenskaber, udkom i Slutningen af 1775. Samtidig forelaa Scheele’s „Chem. Abhandlung von der Luft u. dem Feuer“ færdig til Tryk- ning, som det ovenfor S. 214 nærmere er paavist. Men al Scheele allerede 1771 — 72 har fremstillet Ilten paa mange Maader, som dengang og for største Delen endnu 1777, da hans Bog udkom, var ganske ubekjendte for den videnskabelige Verden, har ikke blot Nordenskiöld uimodsigelig godtgjort ved at fremdrage hans Laboratorieoptegnelser; men det fremgaaer ogsaa med Sikkerhed af den Rigdom paa nye, uventede og vigtige Iagttagelser, som „Ueber Luft und Feuer“ indeholder. Thi denne Rigdom er altfor overvældende til at være en kort Tids Værk. Og i de nærmest foregaaende Aar var lian dels sysselsat med at redigere Afhandlingen om Brunsten, dels levnede hans Arbej,de i Apotheke! i Upsala ham kun liden Tid til at experimentere, hvorover han jævnlig beklager sig i Breve til Gähn ’). Jeg skal nu forsøge af Scheele’s Bog om Luft og Ild, et af de vigtigste kemi- ske Arbejder, som nogensinde er fremkommet, — og som Lavoisier i selve den Afhandling6), hvori han med sin skarpe Logik gjennemskjærer Scheele’s Theori, tilkjender „le plus grand mérite .... par la multitude d’expériences interessantes, par la simplicité des appareils, par la précision des résultats, qu’il a obtenus“ al fremdrage det, som mere direkte vedrører Ilten. Da Bogen først udkom 1777, var adskillige af dens Iagttagelser allerede gjorte og offentliggjorte af Bayen, Priest- ley og Lavoisier. Men der bliver nok Lilbage. Scheele’s første Hovedsætning er, at Luften (bortset fra Kulsyre og Vanddamp) bestaaer af to forskellige Luftarter, og han beviser den baade indirekte og direkte. Han begynder med at udsætte et over Vand afspærret Rumfang Luft for Indvirk- ningen af en hel Række reducerende Stoffer: opløst Svovllever, Kaliumsulfit, Kvæl- stoftveilte, Terpentinolie, Ferrohydroxyd, Ferroacetat, Jernfilspaan, vædet med Vand, Cuproklorid, opløst i Saltsyre, og finder i alle Tilfælde, at 1!a til 1/r> af Luften for- svinder, og at Resten slukker et brændende Lys. I alle Tilfælde var del Lydeligt, 1) Ib. 98—99. 2) Ib. 98. 3) Ib. 100-102. 4) Ib. 87, 89. 8) Ib. 98, 127, 132. ®) Hist, de l’Acad. 1781, 396 (trykt 1784) (Oeuvres II, 402).