Om Iltens Opdagelse

32 234 at en vis Mængde Flogiston kun kunde forene sig med en vis Mængde Luft. Men Spørgsmaalet var, om det forsvundne Flogiston findes i den resterende Luft, eller om den forsvundne Luft har forenet sig med de flogistonholdige Stoffer. Det første Alternativ forkaster Scheele, fordi han ved at veje den resterende Luft i en tynd- vægget Kolbe1) fandt dens Vægtfylde mindre end Luftens. Thi Flogiston er dog i ethvert Tilfælde noget materielt og maa derfor have Tyngde. Paa den anden Side lykkes det ham ikke at finde den forsvundne Luft i de flogisticerende Substantser, efter at de vare paavirkede af Luften. Men saa meget er ham klart, at almindelig Luft bestaaer af Lo Luftarter, af hvilke den ene, som udgjør omtrent Ms eller af Luften, er særlig skikket til at tiltrække Flogiston, den anden derimod slet ikke. Ved egentlige Forbrændingsfænomener finder han, at der forsvinder et ganske lig- nende Rumfang Luft. Han opvarmer Fosfor i en lukket Flaske, hvorved det tæn- des og danner et hvidt Pulver af tør Fosforsyre; han lader Fosfor ligge hen i en vel tillukket Flaske. I begge Tilfælde viser det sig, naar Flaskerne aabnes under Vand, at der er forsvundet til af Luften. 1 et overordentlig elegant Forsøg finder han, at naar Brint brænder i et over Vand afspærret Rumfang Luft, slukkes Flammen, naar Vs af Luften er forbrugt. Naar et Lys brænder i et med en blød Blanding af Harpix, Vox og Terpentin afspærret Rumfang Luft, er Formindskelsen vel kun ganske ubetydelig; men dette viser sig at hidrøre fra, at den forsvundne Luft erstattes af samme Rumfang Kulsyre. Naar denne fjernes med Kalkmælk, viser Rumfanget sig formindsket x/io. At Formindskelsen her er saa ringe, ligger i, at „som bekjendt“2) allerede Vio Rumfang Kulsyre blandet til almindelig Luft, slukker Ild. Ved brændende Svovl er Forholdet det samme. Luften formindskes tilsyneladende kun 1/so, men efter Rystning med Kalkvand 1Ig. Her er det Svovl- syrling, som indtager den forsvundne Lufts Rumfang: derfor fældes Kalkvandet her ikke. Af alle disse Forsøg er det klart, at flogiston, enten det forener sig med Luft med eller uden Ildfænomener, altid frembringer en anselig Formindskelse af Luften. Men hvad det er for en Forbindelse, der dannes af Flogiston med den Be- standdel af Luften, som udgjør */» til x/5 af dennes Rumfang, og hvor den bliver af ved alle den Slags Processer, del er Spørgsmaal, som maa afgjøres ved Forsøg. Og han mener nu at kunne godtgjøre, at hin Forbindelse er „ein so zartes Com- positum“, at den kan trænge gjennem Glassets Porer og sprede sig i Luften. Han antager nemlig, at Flogiston og III forene sig til Varme. Ligesaa uholdbar som denne Anskuelse viste sig at være, ligesaa vigtige og betydningsfulde var den glimrende Række af Forsøg, som bevægede liam til, skjønt modstræbende, at betragte den som rigtig. Han stiller for førsLe Gang Kvælstoffets Iller i det rigtige Forhold til hver- andre. Deres Forskjellighed beroer paa den forskjellige „Proportion“ Flogiston, de indeholde. Med meget Flogiston giver Salpetersyre den farveløse Luftart Kvælstof- ij Priestley brugte i samme Øjemed en Blære. 2) Iagttagelsen hidrører fra Cavendish (Phil. Trans. 1766, 166).