Om Iltens Opdagelse

236 34 Han blander nu 3 Rf. af den ved ovennævnte Iltningsprocesser tilbageblivende „verdorbene Luft“ med 1 Rf. Ilt og faaer saaledes en Blanding, der i et og alt viser samme Forhold som atmosfærisk Luft. At det er Ilten, som forsvinder ved de flogistonholdige Substantsers Virkning paa Luften, enten herved fremkaldes Ild- fænomener eller ej, godtgjør han med mange simple, men slaaende Forsøg. Naar et Glas, fyldt med ren Ilt, stilles omvendt i en Opløsning af Svovllever, stiger denne og fylder i Løbet af to Dage Glasset fuldstændig. Forsøget gjentages med alminde- lig Luft; af den herved tilbageblivende fordærvede Luft blandes 14 Rumfang med 4 Rf. Ilt; Glasset med denne Blanding stilles omvendt i en Svovleveropløsning: efter 14 Dage ere de 4 Rf. Ilt forsvundne. I en lukket Flaske med Ilt forbrændtes et Stykke Fosfor ved svag Opvarmning. Efler Afkøling kunde Proppen ikke tages ud; han trykker den derfor op i Glasset under Vand, og dette fylder næsten hele Flasken. Gjentages Forsøget med 2/s Rumfang fordærvet Luft og 1la Rf. Ilt, fylder Vandet kun Iltens Rumfang. Lignende Forsøg, hvorved han lod Brint, Kul eller Svovl brænde i Ilt, viste ham ligeledes dennes stærkt ildnærende Virkning. Der kunde efter alt dette ingen Tvivl være om, at almindelig Luft bestaaer af omtrent 1 Rumfang Ilt og 3—4 Rumfang fordærvet Luft. Da han nu, som ovenfor anført, havde fundet, at den sidste er noget lettere end almindelig Luft, sluttede han, at Ilten maatte være noget tungere end denne, og fandt i Virkeligheden, at 20 svenske Unzemaal Ilt vejede næsten 2 Gran (= 0,123 g.) mere end samme Rumfang Luft (beregnet for de tørre Luftarter ved Normalomstændighederne 0,080 g.x). At der ogsaa i de Forsøg, hvori Ilten forsvinder uden Ildfænomener, dannes Varme, som kan paavises ved Thermometret, godtgjør han ved sindrige Variationer af Forsøgene og finder naturligvis herved sin Theori om Varmens Natur bestyrket. Men det store og mærkelige Afsnit af Bogen, som omhandler Varme og Lys, og hvori han i mange Retninger viser sig forud for sin Tid, har i denne Sammen- hæng mindre Interesse. Af Scheele’s Forsøg over Luftens og Iltens Betydning for Aandedraget skal jeg kun anføre, at han lader Fluer og Bier leve i Glas med Luft og med ren Ilt og finder, at i første Tilfælde omtrent 1Ia: af Luften, i sidste næsten al Ilten erstat- tes af Kulsyre. Han paaviser, at Vand har den Egenskab at skille den atmosfæ- riske Luft i dens Bestanddele, idet udkogt og afkølet Vand absorberer Ilt, men næppe Kvælstof. Han prøver Beskaffenheden af den absorberede Luft ved paa en yderst simpel Maade at udkoge den af Vandet og finder, at et Lys brænder klarere deri end i almindelig Luft. Han slutter heraf, at den i Vandet opløste Ilt maa være lige saa nødvendig for Vanddyrene som Luftens Ilt for andre Dyr, og finder sin Slutnings Rigtighed stadfæstet ved Forsøg med Blodigler. Luftens Betydning ved Forkalkningen af Metaller skildrer han i det mærke- lige Afsnit (§95), som har til Overskrift: „Die Hitze ist ein BestandLheil unterschied- licher Körper“. Han mener i det foregaaende at have bevist, at Varme er en For- bindelse af Flogiston og Ilt, og betragter nu her Varmen som en Syre i den Forstand, *) 1 svensk Unze — 29,69 g. — 480 Gran. Berzelius’ Lärbok 3, 393 f. Stockholm, 1818.