Om Iltens Opdagelse

238 36 ved Glødhede; men vi have flere saadanne Tilfælde, hvor Temperaturen paa samme Maade forandrer Stoffernes Affinitet“. Scheele’s Theori var altsaa, i Modsætning til den gamle Flogistontheori, i Stand til at forklare Metallernes Vægtforøgelse ved Forkalkningen og ligeledes, at de kun delvis forkalkedes i et begrændsel Rumfang Luft, „thi kun saa meget Ilt, som findes under Klokken, kan forene sig med Flogiston“x). Der vilde ikke have været noget i Vejen for, at han ogsaa kunde have an- vendt sin Theori paa Syrerne, at han f. Ex. kunde have betragtet Fosfor som en Forbindelse af en radikal Fosforsyre med Flogiston og den ved Forbrænding af Fosfor dannede Fosforsyre som en Forbindelse af den radikale med Varme. Ad- skilligt tyder paa, at noget saadant har foresvævet ham, saaledes, naar han finder det „sandsynligt, at alle Syrer have deres Oprindelse fra III“2), naar han frem- hæver, at alle Syrer have Tilbøjelighed til at optage Varme i stor Mængde3), og naar han erindrer om, hvor vanskeligt det er at faa en Syre eller en Jordart i virkelig ren Tilstand4). Men at han ikke har været sig denne Konsekvents af sin Theori fuldt bevidst, ses af, at da Lavoisier5) just angriber den paa delte Punkt og viser, at Fosforsyren netop vejer saa meget mere end Fosforet som Vægten af den forsvundne Ilt, saa indrømmer Scheele6) strax, at del aldrig var faldet ham ind, at Fosforsyren kunde veje mere end Fosforet, fordi der var gaaet saa megen Varme bort. Alligevel frembyder Scheele’s Opfattelse af Metalkalkenes Natur en ikke ringe historisk Interesse. Thi det var den, der senere, da man identificerede Flogi- slem med Brint, og da det havde vist sig, at Flogiston i denne Betydning forbandt sig med Ilt, ikke til Varme, men tilVand, blev gjort gjældende, især af Cavendish 7). Selv i Begyndelsen af 19. Aarh. have Davy8), Döbereiner9) og van Mons10) ment, at en saadan Opfattelse, hvorefter de brændbare Stoffer bestod af ubekjendte Grund- bestanddele og Brint, og Ilterne af de samme Grundbestanddele og Vand, ingen- lunde var udelukket. Ogsaa Ørsted har sikkert delt denne Anskuelse. I sin aand- fuldeBog: „Ansicht der chemischen Naturgesetze“ u) baserer han den kemiske Proces paa, at Stoffer med overvejende „Brændkraft“ og Stoffer med overvejende „Tænd- kraft“ paavirke hinanden; han betegner Metallernes Sønderdeling og Sammensæt- ning som Kemiens Hovedproblem; lian fremhæver, at Metallerne ligne hinanden saa meget, og at deres Egenskaber i saa mange Nuancer gaa over i hinanden, at de sikkert maa være analogt sammensatte, og da rimeligvis analogt med det nylig Ueb. L. u. F. § 66 (Werke 1. 142). 2) Ib. § 93 (Werke 1, 211). 3) Ib. § 95 (Werke 1, 227). 4) Ib. § 95 (Werke 1, 229). 5) Hist, de l’Acad. 1781, 396 (publiceret 1784). 6) Crell’s Ghem. Ann. 1785, 1, 230. 7) Phil. Trans. 1784, 143 ff. 8) Ib. 1810 (Works, Ed. 1840, 5, 275). 9) Schweigg. Journ. 5, 364 (1812). 10) I hans franske Oversættelse af Davy’s Chem. Philosophy. Paris 1813—1816. “) Berlin, 1812; især S. 114 og 289.