Om Iltens Opdagelse

 37 239 opdagede Ammoniakmetal (det senere Ammonium, hvis ene Bestanddel jo netop var Brint) — ja endnu kunde mulig en Theori for Valensen udvikles paa Grundlag af hin Forestilling. Hvad selve Iltens Beskaffenhed angaaer, antager Scheele i „Ueber Luft u. Feuer“1), at Ilt bestaaer „aus einem zarten Sauerwesen mit Phlogiston verbunden“. Dette kunde synes ret utydeligt, men da alle Flogistikere dengang antog, at et Ind- hold af Flogiston var Betingelsen for Luftform (sml. nedenfor), er hans Mening sikkert ikke meget forskjellig fra den, at Ilten er et luftformigt Grundstof. At IH skulde være tør Salpetersyredamp, er en Formodning, han ganske forkaster. Thi i saa Fald maatte den være ætsende og forene sig med Kali til Salpeter. Men ingen af Delene er Tilfældet2). Priestley’s Opfattelse var, idetmindste tilsyneladende, en helt anden. Allerede ved sine første Forsøg over Iltens Fremstilling var han tilbøjelig til at tro, at naar Kvægsølv forkalkedes i Luften, optog det noget salpeteragtigt af denne (se S. 228 n.)- Heri bestyrkedes han ved sine videre Forsøg3), idet Mønie, som ved Op- hedning havde afgivet Ilt, efter derpaa at være vædet med Salpetersyre og indtør- ret, ved Ophedning gav en stor Mængde Luft, som samledes over Kvægsølv. Vel var denne Luft mørkerød, men delle tilskriver han Salpetersyredanipens Virkning paa Kvægsølvet. Han samler derfor den udviklede Luft over Vand. Delle indsuger vel Størstedelen, som han derfor betragter som fix Luft, men det tilbageblivende er ægte deflogisticeret Luft. Han kan nu gjentage dette Forsøg ved i Steden for Mønie al anvende Zinkhvidt, Kridt, læsket og ulæsket Kalk, Blyhvidt, Blyglands, Rust, hvid Arsenik, Marmor, Magnesia, Potaske, Stenkulsaske, Pibeler, Gibs, Flint, Marienglas, og i de Heste Tilfælde faa en mere eller mindre ren deflogisticeret Luft. I de Tilfælde, hvor dette ikke lykkes, mener han, at Substantsen, skjønt man ikke skulde vente det, indeholder Flogiston, hvoraf overordentlig lidt maa være i Stand li I at fordærve den rene deflogisticerede Luft. Da nu alle de anvendte Stof- fer ere jordagtige, nærer lian ingen Tvivl om, al den atmosfæriske Luft bestaaer af Salpetersyre og Jord med saa meget Flogiston, som er nødvendigt til dens Ela- sticitet, og desuden med saa meget, som behøves for al bringe den fra dens fuld- kommen rene Tilstand (altsaa som IH) til den Middeltilstand, hvori vi finde den1). Især bestyrkes han i denne Mening ved, at den samme Jord, hvoraf nu all Flogi- slon maa være uddrevet, ved igjen at behandles med Salpetersyre paa ny kan give lige saa meget deflogisticeret Luft som første Gang. Og dette — siger han — kan formodentlig gjentages, indtil alt det jordagtige Stof er fortæret5). Af denne Op- fattelse af Atmosfærens Sammensætning forklarer han nu ogsaa Dannelsen af Sal- !) § 93 (Werke 1, 211). 2) Ib. § 31 (Werke 1, 93). 3) Exp. a. Obs. 2, Section III & IV. 4) That the atmospherical air consist of the nitrous acid and earth with so much phlogiston as is necessary to its elasticity and likewise so much more as is required to bring it from its state of per- fect purity to the mean condition in which we find it. Exp. a. Obs. 2, 55. 5) This may be repeated till all the earthy matter be exhausted. Ib. S. 56.